Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsstoffene inddeles i kvælstofholdige og
kvælstof-fri; til den første gruppe hører albuminater — de limgivende
stoffe kan vi sammenfatte heri, — til den anden fedt og
kulhydrater; de øvrige til organismens vedligeholdelse
nødvendige næringsstoffe, salte og vand, findes i tilstrækkelig
mængde i sågodtsom alle næringsmidler og behøver ingen
særskilt omtale.
Albuminater har man benævnt det histogene
næringsstof xwrVfojrør, men fedt er også et absolut
næringsstof, medens kulhydraterne mere virker besparende og
dette såvel på forbruget af albuminater som af fedt;
dog er de desforuden efter Claude Bernabd og Pavy
at opføre som næringsstoffe. Disse tre stoffe må i en
hensigtsmæssig næring være tilstede i et bestemt forhold; på
1 del kvælstofholdige stoffe bør der komme 3—4,5,
kvæl-stoffri, endvidere på 1 del fedt 9—10 dele kulhydrater.
Forøvrigt er grænserne sat meget vide, men dette betegner
det midiere forhold*). En ensidig næring med kvælstofholdige
stoffe (kød) kan lige så lidt som en ensidig næring med
kvæl-stoffri (brød, melspiser) i længden erstatte organismens tab;
der vil tilsidst opstå en slags inanitionstilstand, og det er
derfor nødvendigt, at alle de nævnte tre stoffe er tilstede i
en hensigtsmæssig føde og derhos tillige i et bestemt
forhold, således som nævnt. Dette er den første betingelse.
Den anden er, at de næringsstoffer som tilføres
organis-wjen, så fuldstændig og let som muligt kan tilgodegøres af
samme. I denne henseende forholder de animalske og de
vegetabilske næringsstoffe sig forskellig; dyrisk æggehvide
fordøjes således lettere og fuldstændigere end
planteægge-hvide; denne er i reglen bunden til cellulose, der er
ufordøjelig, og med den føres en større mængde
albumin-stof bort med exkrementerne. Medens der således af
kød kun går 3,6 pct. albumin, går der af hvedebrød henved
20,0 pct., af klidfrit rugbrød 30,0 pct. og af klidholdigt, det
*) J. Worm Muller. Om Ernæring og Forplejning. Kristiania 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
