Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
behøver ikke at minde Dem om, at enhver tysk landsdel
den gang havde sin egen straffelov, hvis bestemmelser ofte
vare meget forskellige fra de andres, så at
straffefuld-byrdelsen i organisation, system ligesom i dens enkeltheder
fremtrådte i højeste grad forskellig i de enkelte lande og
næsten overalt hovedsagelig kun var ordnet administrativt.
Nogle små landsdele, som ikke havde 6å mange straffanger,
at det kunde betale sig at have et eget fængsel, lod de ved
deres domstole idømte straffe fuldbyrde hos deres velvillige
naboer. Disse forskelligheder blev påfaldende følelige på
grund af den overordenlig stærke samfærdsel, der fandt
sted mellem beboerne af enkelte forbundsstater.
Retfærdighedens ide, virkeliggjort i lighed for loven, kæmpede for at
blive erkendt, og da en forandring af straffelovene i
retning af deres overensstemmelse fremfor alt ikke var til at
tænke på, stræbte man, bevidst eller ubevidst, imidlertid
efter det .opnåelige: efter lighed på straffefuldbyrdelsens
område, hvilket indtil en vis grad syntes mulig uafhængig af
straffelovene og som, når den først var bleven en
kendsgerning, måtte begunstige straffelovenes forandring og
overensstemmelse. Sjelden var stiftelsen af en forening så
tidssvarende, sjelden udtalte trangen sig så stærkt, som
tilfældet var ved vor forening. Den fra alle sider
tilkendegivne tilslutning havde i foreningens første møde den følge,
at der af foreningen af tydtyske fængselsmænd fremkom en
forening af tyske fængselsmænd; og næppe var foreningen
bleven virkeliggjort og bekendt ved mødet i Bruchsal, så
skyndte også de østerrigske kolleger sig at slutte sig til
den, og de ere vedblevne at være trofaste fæller, så at vi
idag kunne have den ære og glæde at kunne holde vort
møde i den smukke kejserstad Wien. Den unge forening
viste snart en levende virksomhed og blev på en heldig
måde støttet deri af fremragende videnskabsmænd som
Mittebhaxeb, Holtzendobff, Wahlbebg, Bekneb;
fremmede foreninger trådte i forbindelse med den,
forhandlingerne og beslutningerne i dens møder fandt al ønskelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
