Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opmærksomhed hos regeringerne og landsforsamlirigerne, og
det er næppe formeget sagt, når jeg påstår, at vor forening
fra den tid af blev og er vedbleven at være en drivkraft
for udviklingen af fængselsvæsenet i Tyskland og Østerrige.
Et fortrinligt middel i så henseende havde foreningen skabt
i sit trykte organ „ Bl ätter fur Ge&ngnisskunde“, som nu
foreligger i 17 bind. Ved redaktionen og udgivelsen heraf
har vor forenings præsident, Herr Geheimeråd Ekebt
erhvervet sig en uforgængelig fortjeneste af fængselssagen.
Lad os ikke forglemme, hvor stor en tak vi skylde ham
derfor. I disse bind er der samlet en sum af
kendsgerninger, et forråd af gode grunde og forslag for forbedringen
af vort fængselsvæsen, som endnu ikke vil være udtømt i
et halvt århundrede efter det tempo, hvori fængselsreformen
altid har bevæget sig og endnu bevæger sig.
De frihedsstraffe, som vort nuværende fængselsvæsen
kender, ere trådte istedenfor de legems- og livsstraffe, som
i sin tid forglemte mennesket for forbryderen og ikke agtede
dette for noget. Med erkendelsen af menneskerettighederne,
med afskaffelsen af standsforret, med almengørelsen af de
politiske og borgerlige rettigheder og pligter for alle
medlemmer af statssamfundet voxede erkendelsen af den enkelte
statsborgers personlige værd således, at statsmagten ikke
mere kunde finde en passende straf for forbryderens
lovovertrædelser: hans tilintetgørelse, men kunde indskrænke
sig til berøvelsen af den personlige frihed og de borgerlige
æresrettigheder ved udøvelsen af straffemyndigheden. Efter
sagens natur fulgte overgangen fra legemsstraffene til
de-nuværende frihedsstraffe kun gradvis. Man troede en
tidlang, at man ved siden af berøvelsen af friheden og af de
borgerlige rettigheder måtte lade forbryderen udstå visse
pinsler, for at han kunde føle straffen; han blev ved
indtrædelsen i fængslet modtagen med en dragt prygl og
løsladt på samme måde; for alle forseelser mod husordenen
gaves der prygl; med lænker og kugler blev hans legeme
belagt, og disse måtte han slæbe om med sigi straffetiden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
