Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved retsfængslerne i Østerrige, hvormed man begyndte ifølge
loven af 15 Novbr. 1867, på grund af den senere lov af
1 April 1872. Selv om sådanne kendsgerninger må oplive
vort håb om bedre tilstande, så kan det tempo, hvori
fængselsreformen skrider frem, alligevel ikke tilfredsstille
os ligeoverfor de trykkende nutidsforhold. Ulykken, som
udspringer af fællesskabet, voxer med hver dag. Den
omstændighed, at cellen endnu altid danner en undtagelse ved
straffefuldbyrdelsen og fællesskabet reglen, skader
cellestraffens betydning såmeget mere, som man i det mindste
i Tyskland har tillagt ensomhed og fællesskab samme værdi
i lovgivningen, hvad der ikke stemmer med sandheden. I
Østerrige blive efter 3 måneders cellestraf 2 dage yderligere
cellestraf regnet for 3 dage fællesstraf. Få vi i Tyskland
en lov om straffefuldbyrdelsen, vil spørgsmålet ved den
lejlighed kunne ordnes, og jeg vilde ønske, at det også hos
os måtte blive ordnet som i Østerrige, hvad der alt tidligere
var tilfældet i Baden og Bayern. Ingensteds, hvor
cellestraffen fuldbyrdes, føres der klager over den; dommene
over de store fordele, som den byder til virkeliggørelsen
af straffeformålet, lyde overensstemmende meget gunstige.
Regeringerne burde derfor gå mindre nølende tilværks med
opførelsen af cellefængsler. Omkostningerne fortjene ikke
den store hensynstagen, som man tillægger dem; thi
fængselsreformen i retning af afskaffelsen af fællesstraf er en
nødvendighed, og til nødvendighederne har enhver stat
midlerne. Om der ikke kan spares på
bygningsomkostningerne, er et andet og vistnok meget vigtigt spørgsmål,
og vi finde det derfor på dagsordenen for nærværende møde.
Forfølge vi alt, hvad der er gjort i retning af fangernes
adskillelse, så blev de først skilte fra de sindssyge og
waiserne, fra tiggerne, landstrygerne og de liderlige kvinder,
derefter mændene fra kvinderne, varetægtsarrestanterne
fra straffefangerne, de voxne fra de unge. Derefter blev
de skilte efter de forskellige strafaiter; der blev gjort
forsøg med at klassificere dem og skille dem efter deres for-
li*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
