Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fangers Modtagelse. Måden, hvorpå en fange modtages,
er ikke uvæsenlig. Det er her som så ofte i livet, at det
første indtryk bliver varigt. Til et fuldstændigt udstyret
fængsel eller ialfald cellefængsel hører derfor hvad man kalder
en receptionscelle. Af Gefängnissblätter vil man således se, at
det nye fængsel Freiburg i Baden er udstyret med 4
receptionsceller. En sådan receptions- eller modtagelsescelle er
naturligvis kun forsynet med det nødvendigste husgeråd.
Værktøj findes der ikke. Fangen skal kun være der,
indtil han er tilbørlig sat ind i fængslets dagsorden og fængslets
funktionærer have aflagt ham det første besøg. Disse celler
ligge gerne noget afsides og ere ålene af den grund mere
skikkede til at væie det første sted i fængslet, hvor fangen
føres hen. Alt er tyst og stille om ham, han hverken
hører eller ser nogen medfange og derfor vil han opså som
oftest være mere modtagelig for alle de regler og advarsler,
som henvendes til ham, men også for den trøst og opmuntring,
som det i tilfælde kan være nødvendigt at række fangen
på fængslets tærskel. Den celle, hvor han skal tilbringe
sit mange gange årelange fangeliv, er ikke så skikket til
den foreløbige béhandling, den præparerende modtagelse,
som den alvorlige tyste modtagelsescelle. I sin bog „Die
Einzelhaft“ taler Ftjesslin om fangens modtagelse som et
meget vigtigt moment. De første Ord, som henvendes til
fangen af direktør, præst og andre overordnede, glemmer
han ikke let. Alene tonen i ordene er af betydning for
ham. Man kan være vis paa, at han har alle sine sandser
på rede hånd ved det første besøg af de herrer, som skulle
råde over ham. Han studerer dem, gør sine bestemte
slutninger og indretter tildels sin opførsel efter den tonart,
som er anslået for ham. En for barsk, kold modtagelse
eller en for blid, forekommende modtagelse kan bringe dem
ud af den ligevægt, som det gælder at bevare i
fængselstiden. Man må her som overalt individualisere og det er
lettere sagt end gjort. Hvad der er vist er, at fangen
altid må modtages med alvor, men aldrig med barskhed. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
