- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
143

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig ganske anderledes, og godt er det for alvorlige
fæng-selsmænd, at ydmyghed, omvendelsens første frugt, så
vanskelig lader sig eftergøre. Det er bedre end mange
opstyltede ord. når en kvindelig fange skriver hjem: „Her gå
vi ikke i kirke for at vise vore ny kjoler". Der er
virkeligt håh at øjne, når det hedder: „Tilgiv jeres gamle moder
den skændige plet, hun har sat på sine børn", når to
tjenestepiger skrive, den ene: „Dette er den bedste og
nyttigste tjeneste, jeg har endnu haft4*, den anden: „Line,
du sagde engang, at jeg aldrig talte om Vorherre, nu har jeg
lært ham at kende en lille smule", når en ung pige, der
havde født i dølgsmål og ombragt sit foster, siger til
søsteren: „Du må gerne tage og bruge blomsterne på min
hat, jeg kommer ikke til at bære roser mere".

Mere end en gang er det hændtes mig i min praxis,
at et brev har givet mig personlig gode vink. Når en fange
var så venlig at mælde, at præsten var „yndig", vidste jeg
temmelig sikkert, at det var galt fat ikke blot med hende
men også med mig, hvorimod det ikke generede synderligt
at f& det mistillidsvotum: „Nu er jeg fast, skønt præsten
ryster på hovedet".

En ting lærte jeg ved den stadige opmærksomhed på
fangernes breve, og det var at få en ganske overordenlig
mistænksomhed overfor søstre og kusiner, onkler og tanter,
ikke just i almindelighed, men som adressater og
brevskrivere. De grasserede navnlig i kvindefængslet, mindre i
mandsfængslet, ligesom der vist overhovedet er mere at
passe på og mere at lære af kvindefangers end af
mandsfangers breve, thi mandelist er vel behænde, men kvindelist
er uden ende. Når visse kvindelige fanger blev løsladte,
viste der sig jevnlig en ganske splinterny tante eller kusine
i brevform nogen tid efter, hendes brevs indhold så løselig
betragtet ganske uskyldigt ud, men det var dog bedst at være
forsigtig med slige hidtil ubekendte væsener. En ret
kuriøs historie, som lyder utrolig, men for hvis sandhed jeg
kan indestå, vil jeg berette med det samme. En dag kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free