Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der et sjællandsk brev til en kvindelig, ofte straffet tyv
fra det allernordligste Jylland. Brevskriveren optrådte som
onkel eller fætter, det husker jeg ikke, og tilbød
vedkommende pige ophold hos sig efter løsladelsen. Da jeg
bestemt vidste efter mine optegnelser, at hun aldrig havde
været på Sjælland uden som fange og aldrig
korresponderet med andre end jyder, var sagen yderst mistænkelig,
men på den anden* side vare hendes kår i hjemstavnen
fortvivlede, og her var måske en udvej. Jeg gav hende
derfor brevet, men talte alvorligt med hende om mine tvivl;
hun blev højst overrasket og forsikrede, at hun kendte ikke
brevskriveren, følgelig blev vi hurtigt enige om, at hans
tilbud duede ikke, og ved løsladelsen rejste hun tilbage til
Jylland. Omtrent et år efter var hun atter i fængslet, og
akterne udviste, at hun fra Jylland var rejst til Sjælland,
just til brevskriverens egn. På mine spørgsmål forklarede
hun, og jeg tror, at hun talte sandhed: Da hun ikke kunde
linde sit udkomme hjemme, besluttede hun at opsøge den
mand, som havde sendt brevet, skønt hun ikke havde anelse
om, hvem det var. Hun fandt ham ganske rigtigt efter
adressen, og det viste sig at være en forhenværende fange
i Vridsløse, der havde siddet side om side med en af hendes
gamle bekendte fra Jylland. Deres konversation gennem
cellevæggen havde drejet sig om mange ting, iblandt andet
om hende, og så havde sjællænderen fået den forfløjne ide
efter sin løsladelse at tilskrive hende, men da hun kom,
havde han naturligvis hverken kunnet eller villet gøre hende
noget godt. Det var en påmindelse om forsigtighed med
breve.
Og dog vilde det næppe være rigtigt at være altfor
nøjeregnende, så man glat væk kasserede en længselsfuldt
ventet skrivelse, fordi der i den forekommer mindre heldige
udtryk. Det skurrer lidt, når der skrives ind til en fange:
„Gud give, du var ude af den butik", eller når brevets
væsenlige indhold er løftet om en glad aften, når han
kommer ud. Men det gør næppe så megen skade, at fangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
