Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bodsfæng*let vunden erfaring. Sin mening om denne R&g har Direktør
Pitbrsen også tidligere udviklet i flere afhandlinger (se således
beretningerne om Bodsfængslet for 1868, side 53 ff. og for 1875, side
42 ff. samt Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen II, 85 ff, V, 22 ff.
og YI 193 ff), til hvilke man tillader sig at henvise, idet
departementet antager, at de der udtalte anskuelser om cellesystemets
anvendelse i det store taget fortjener bifald. Særlig finder man at
måtte tiltræde hans bemærkning om, at isolationens fuldstændige
gennemførelse er til fordel for de gode fanger, samt håns udtalelse
om farligheden ved stiftelsen af fængselsbekendtskaber. Det er jo
også en af cellesystemets væsenligste opgaver at forhindre sådanne
bekendtskaber; men skal denne opgave nås, må afsondringen mellem
fangerne indbyrdes nøje overholdes. Qøres ikke dette, svækkes
desuden i betænkelig grad det afskrækkende moment i cellestraffens
foldbyrdelse, som den absolute afsondring mellem fangerne afgiver
og fra først af er tænkt at skulle afgive. Denne bemærkning gælder
så meget mere, som der af bodsfængselsstraffon ikke længer står
den skræk, som i fængslets første tid, idet man har vænnet sig til
tanken om ensomhedsstraf, og de fleste af de forbrydere, som ind*
komme i Bodsfængslet, har haft anledning til i distriktsfængslerne
at prøve ensomhedens virkninger.
Det bør i denne forbindelse bemærkes, at når der i vor tid
tales om „isolation*4 og „afsondring** eller „ensomhed1* i cellefængsler,
menes der ikke en rigorøs isolering som den, der var det
oprindelige „Filadelfiasy stems** særkende, men alene forbud mod samkvem
mellem fangerne, altså fangens afsondring fra sine medfanger, jfr.
bodsfængselslovens §§ 2 og 3.
I anledning af Sorenskriver Nobums antydning om, at anstaltens
bestyrelse i særegne tilfælde, hvor det kunde være ønskeligt for
enkelte fanger at være usete og ukendte af de øvrige fanger, måtte
kunne opfylde sådant berettiget ønske, og at loven i alle fald ikke
burde hindre dette, skal departementet bemærke, dels, at dog
formentlig al straf — cellestraf som fællesstraf — må fuldbyrdes
efter faste principer og regler, og at den enkelte fanges ønske i et
så væsenlig punkt af selve fangebehandiingen som den her
omhandlede ikke bør være afgørende, dels, at det i praxis næppe vilde
være muligt for fængslets funktionærer at tage den slags hensyn til
fangernes ønsker, og at i alle fald behørig orden og disciplin
vanskelig vilde kunde overholdes, når det skulde ske.
Efter departementets formening er det så langt fra, at man hos
os har nogen erfaring om nødvendigheden eller hensigtsmæssigheden
af at indføre de af Sorenskriver Norum foreslåede modifikationer i
vort nuværende ved bodsfængselsloven foreskrevne system for
cellestraffens anvendelse, at det tværtimod ved de af Direktør Petersen
i hans oven citerede beretninger og afhandlinger meddelte
oplysninger må anses godtgjort, at forholdene inden Bodsfængslet i sanitær
henseende idet hele har stillet sig gunstigere, efeerat den lovmedholdige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
