- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
158

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fremtiden. Løsladte fanger opsøge hverandre og finde et interessant
berøringspunkt i minderne fra strafanstalten, som de have tilfælles.
De kunne hver for sig være godt påvirkede, men komme de sammen»
griber let den ene lette tanke den anden og det ene letsindige ord
det andet, og så går det ud på glatte veje og løs på ny forbrydelser
igea. Det er konsekvent af Sorenskriver Norum, at han ikke tror
på nødvendigheden af at isolere fangerne så meget som muligt,
når han først har brudt isolationen; men jeg tror, han tager fejl,
når han opstiller den mening, at forholdet her i landet i væsenlig
grad er forskelligt fra forholdet i andre lande. I ethvert fald er
forholdet her det samme som i vore broderlande, og der holder man
på isolationen også af den grund, at det er godt så meget som
muligt at skjule det ene fangeansigt for det andet. Det er ikke
muligt at gøre det fuldstændig konsekvent, ikke engang der, hvor
man bruger masken, men deraf følger ikke, at man skal opgive
forsøget. I fængselsverdenen gælder det så ofte, at man arbejder og
arbejder til opnåelse af et bestemt mål, men at man ikke må blive
træt, fordi det nu og da brister for en. Er målet godt, får man
styre derefter, om man end ikke når det med alle de individer i
sit følge, for hvis skyld man har opstillet det. Og at det er et godt
mål, at den ene fange så meget som muligt holdes skjult for den
anden, derom tror jeg alle erfarne fængselsmænd ville være enige,
navnlig i et cellefængsel som vort, der væsenlig optager fanger,
første gang dømte til strafarbejde.

Idet Sorenskriver Norum, som før bemærket, ikke tager hensyn
til forholdene ved vort cellefængsel og den der anvendte metode
for cellestraffen, nævner han heller ikke klasseinddelingen eller det
progressive system, som man har ledet ind i cellesystemet. Han
taler i sin almindelighed om skævhederne ved cellesystemet, men han
berører ikke, hvad der kan gøres for at udjævne dem, så at man
med frelst samvittighed kan benytte alle de store og iøjnespringende
fordele, som dette system er i besiddelse af ligeoverfor de første
gang dømte. Jeg kalder selv systemet for en del unaturligt ; men
jeg siger, at man har det i sin magt at bøde herpå ved forskellige
foranstaltninger og ved den måde, hvorpå man selv optræder og
lader sine underordnede optræde ligeoverfor fangerne. At
progressionen i straffen her spiller en vigtig rolle, kan der ikke tvistes om.
I en samtale, som i slutningen af forrige år blev ført med den
afdøde direktør for Gaustad sindssygeasyl og direktøren for Egs
sindssygeasyl, blev det bemærket, at man på Gaustad var forbavset over,
hvor lidet sindssygdom der var i vort cellefængsel nu mod i dets
første årM.

Som det vil ses, hævder Direktør Petersen med bestemthed
kravet på bibeholdelse af den strenge isolation, som
overensstemmende med bodsfængselsloven er gennemført ved den heromhandlede
strafanstalt, og hans udtalelser i så henseende bør visselig tillægges
særlig vægt, da de støtte sig til en gennem 24 års befatning med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free