- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
183

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forhen straffet person i tjeneste eller arbejde; eller hans
medarbejdere have krævet ham afskediget. Så står han der
hjælpeløs, med de gamle sår oprevne, med forbrydermærket
fornyet på sin pande. — Denne ensidighed udelukker den
rette medfølelse mod et menneske, der om end måske
fordærvet, dog er hjælpeløs og måske kunde rejses af sit fald
ved en hjælpsom og menneskekærlig hånd. Det er klart,
at denne ensidighed lægger hindringer i vejen for at redde
forbryderen for samfundet. Den møder os, der arbejde for
løsladte fangers understøttelse, med den indvending:
„Hvorfor skal man hjælpe forbrydere mere end andre hjælpeløse?
Der er dem, som under den hårdeste kamp for livet heller
mangle alt end begå en forbrydelse. Hvorfor ikke heller
hjælpe sådanne, hvoraf der er overflod nok?tt Det er sandt,
man skal ikke hjælpe den løsladte forbryder mere end andre
hjælpeløse; men det er dommerens sag at øve retfærdighed
og vor 6ag at øve barmhjærtighed overalt, hvor den ikke
kiænker retfærdigheden. Kan den løsladte forbryder, når
rettens krav er fuldbyrdet på ham og han står der
hjælpeløs, ikke stilles under menneskekærlighedens vilkår, da har
han i reglen intet andet vilkår end enten at dø eller også
fortsætte sin bane som forbryder.

Under desligevilkår hør den ulykkelige forbryder ikke stilles.

II.

Begge disse ensidigheder — såvel den falske
menneskekærlighed som den ensidige retfærdighedsfølelse — søger
man nu ret alvorligen at undgå ligeoveifor forbryderen i
fængslet. Dommeren har tilkendt ham straffen for lovens
krænkelse. I fængslet eller strafanstalten skal straffen
fuldbyrdes, det vil sige, den retfærdige gengældelse for hans
forbrydelse udøves mod ham. Han er ikke længer den
frie borger; han er fange. Hans villie og frihed er lagt i
andres hånd. I strafanstalten fuldbyrdes straffen ved et
ordnet arbejde, hvorunder flid og nøjagtighed er fangens
ubetingede pligt; og derhos er han underkastet en i alle dele
strengt gennemført orden og disciplin, hvorunder han ube-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free