Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tinget må bøje sig. Det er dette, som gør fangens ophold
i strafanstalten til strafarbejde. I de krav, som således
uden afslag stilles til fangen, ligger der imidlertid allerede
moralske kræfter, skikkede til at bryde den forbryderske,
onde villie, forsåvidt den ikke allerede er brudt. Straffens
fuldbyrdelse er nu således ikke længere det samme som
umenneskelighed eller barbari, der nedværdiger fangen til
en aldeles villieløs maskine eller til et retløst individ.
Han står fremdeles under den borgerlige lov, har også
som fange sine rettigheder, som han har sine
forpligtelser. Den tid er forbi, da man betragtede fangen
som et umenneske, der kun skulde plages og pines. Han
er et menneske; om end mere eller mindre fordærvet, dog
et moralsk væsen. Ingen fange er så dybt sunken, at han
umulig skulde kunne gengives samfundet som en, der uden
skade kan træde ind igen som et nyttigt led i dets
organisme. Allerede i en gennemført orden og disciplin, i et
ordnet arbejde, bestemt arbejdstid og regelmæssigt levesæt
ligger der opdragende kræfter, der dels kunne bortrense
moralsk smuds, som dovenskab og trods osv., dels vække
til alvor og eftertanke. Altså, selve straffens fuldbyrdelse
stiller nu fangen under vilkår, der medvirke eller ialfald
kunne medvirke til hans moralske forbedring. Under et
ordnet arbejde lærer han ofte en beskæftigelse, der i det
frie samfund kan blive ham nyttig. Men hertil træder,
hvad der ligefrem sigter til fangens forbedring: en
regelmæssig undervisning, der skal ophjælpe ham i religiøs og
intellektuel henseende, og fremfor alt sjeélesorgen, hvis
hovedopgave det er at fremdrage af gruset i
menneske-bjærtet, hvad der måtte kunne tjene som tilknytningspunkt
for Guds genfødende ord, det eneste, der i sandhed er i stand
til af forbryderen at skabe et helt nyt menneske og til at nære
det nye menneske med den rette føde. For sjælesørgeren
er det mere end for nogen anden umuligt at betragte en
forbryder som væsensforskellig fra enhver anden synder.
Sjælesørgeren har ingen anden forudsætning at gå ud fra,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
