- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
185

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

end at hans åbenbare færd er en synd mod Gud og mod
samfundet, men må forøvrigt betragte og behandle ham
som et menneske, der kan reddes for tid og evighed. Og
den forbryder har jeg endnu ikke set, om hvem jeg med
vished turde sige: „Der er intet håb om hans redning41.

Se, dette er altså fangens almindelige vilkår i
strafanstalten: Han lider straf; men under hans behandling anser
man ham for et menneske, der han og bør reddes, ikke blot
for det borgerlige samfund, men om muligt for evigheden.

Det er en selvfølge, at et heldigt resultat af fangens
behandling i strafanstalten alene da kan ventes, når straffens
fuldbyrdelse, der væsenlig udføresved bestyreren, går hånd i
hånd med den ordnede undervisning og sjælesorg. Men jo mere
indgående og gennemført behandlingen er, desto mere stilles
fangen tillige under specielle vilkår. Behandlingen bliver
individuel, det vil sige, man beskæftiger sig med den enkelte
fange. I cellefængslerne, således i vort bodsfængsel, er
dette en given sag; men også i fælles-strafanstalterne, hvor
et vist antal fanger arbejde, sove, spise samt tilbringe sin
fritid sammen, tager man, såvidt det lader sig gøre,
hensyn til den enkeltes hele ejendommelighed, hans moralske
tilstand, hans naturlige evner og begavelse, hans karakter,
temperament, hans lidelse under straffen, hans legemlige
færdighed osv., altsammen for på engang at give forbryderen
en adækvat fuldbyrdelse af straffen og at dygtiggøre ham
til et nyttigt, virksomt og lovlydigt lem af samfundet.

At udvikle vanskelighederne ved denne opgaves løsning
er ikke formålet for dette mit foredrag. Jeg har kun villet
antyde, at fangen i strafanstalten er stillet under vilkår,
hvorunder man tillige alvorlig lægger an på at berede ham
for hans fremtid.

Men her strækker hverken evne eller midler til; det
er i det hele umuligt. Det ligger i sagens egen natur; da
nemlig fangens ophold i strafanstalten væsenlig er straf\ er
hensynet til hans forbedring større, end det kan
tilfredsstilles ved hans behandling i strafanstalten. Det er ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free