Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
species af dette artsbegreb og findes som terminus technicus
i den »ldre strafferet. Vanetyven ansås af de gamle
forfattere for uforbederlig og den for tredie gangs tyveri
fastsatte dødsstraf af den grund for fuld berettiget. Unge
mennesker, som næppe vare komne ud over den moderne
strafskylds alder, blev for gentaget tyveri uden
barmhjertighed hængte. Henimod enden af forrige århundrede,
da tugthusstraffen som overordenlig straf mere og mere
fortrængte dødsstraffen som poena ordinaria, blev
domstolene fra tid til anden opfordrede af regeringerne til at
anvende poena ordinaria i den offenlige sikkerheds interesse
mod tyve.
Selv om tilbagefald og vaneforbrydelse ikke falde
sammen i begrebet og ikke alle tilbagefaldne ere vaneforbrydere,
m& forbryderiskhed af vane dog søges iblandt de tilbage- *
faldne. Iblandt de tilbagefaldne ere ejendomsforbrydelser
de langt overvejende. Kr det så, er forlangendet om en
skarpere afstrafning af vaneforbryderen ensbetydende med
forlangendet om en virksommere strafferetlig beskyttelse
af ejendommen. Denne fordring retfærdiggøres ikke ved
kriminalstatistikens resultater. Efter disse, som de fremgå
af Stabkeb „Verbrechen und Verbrecher in Preussen"
ere i Preussen undersøgelserne for tyveri i løbet af 35 år
gåede ned med 34 pct. og undersøgelserne for sværere, som
forbrydelser strafbare, tyverier gåede ned i samme forhold.
I det sværere tyveri concentrerer vaneforbryderen sig.
Bliver forbrydelsen i og for sig betegnet som en
sædelig sygelighed i samfundsorganismen, så er vaneforbryderen
en sekundær form af denne permanente sygdomsproces.
Den tanke at anbringe vaneforbrydere efter deres
løsladelse for en tid eller for hele livet i arbejdshuse er
ikke ny. Domstolene i Tyskland benyttede sig, idet de
vare tvungne til at ikemle overordenlige straffe, af
tugt-og arbejdshusene, som i slutningen af det 17de og begyndelsen
af det 18de århundrede vare rene politianstalter. Først i
Sachsen trådte ved de såkaldte geheime instruktioner af
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>