Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1770 og 1783 tugthus og for mindre tilfælde fængsel i de
tidligere straffes sted. Tiden for straffens varighed hvilede
på meget forskellige principer. Senere gik opholdet i
ar-bejdshus over til at blive et tillæg til straffen, indtil en
forbedring var påviselig eller et ærligt erhverv opnået.
Tiden indskrænkedes lidt efter lidt til 2 år. Denne
efter-straf kunde kun tilsigte en forbedring at den straffede
eller en sikkerhedsforanstaltning for det borgerlige samfund.
Men individet, som forlader tugthuset uforbedret, vil ikke
blive bedre i arbejdshuset.
I at beskytte samfundet mod farlige forbrydere vil på
den anden side ingen anden anstalt kunne overgå tugthuset.
Den domstolene indrømmede straffemyndighed lægger ingen
hindringer ivejen derfor. Minimalgrænsen for tugthusstraffe
er i løbet af vort århundrede bestandig gået ned. Dette
er en måler for den med den fremadskridende kultur
synkende gennemsnitsværdi af forbrydelserne i deres
materielle betydning for retsordenen. Den moderne straffejustits
er i modsætning til fortiden overvejende af korrektionel
natur. Ved siden heraf er en tugthusstraf på 10 til 15 år
et meget virksomt beskyttelsesmiddel mod bevislig
almen-farlighed og vanemæssig tilbøjelighed til forbrydelser. En
håndhævelse af denne straffemyndighed lige over for
vaneforbrydere kan ad statistikens vej ikke påvises. Det hører
ikke til sjeldenhederne at se personer i deres bedste år
med et halvt dusin tugthusstraffe i deres strafleliste i
strafanstalterne. Der er således grund til at mene, at domstolene
ved udmålingen af straffen ikke tager tilbørligt hensyn til
den vanemæssige hang til forbrydelser.
Den korrektionelle efterstraf i arbejdshuset er en
tillægsstraf, ikendt af dommeren på højst 2 år og fuldbyrdet
af politiøvrigheden. At den er føjet til samfundsfarlige
overtrædelser, behøver næppe nogen forklaring. Ved
tilsvarende forbrydelser er den overflødig på grund af
domstolenes udstrakte straffemyndighed. Mittelstaedt fordrede
i sin bog om frihedsstraffen arbejdshuse for inkurable delin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>