- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 22 (1899) /
60

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svække den rette Opfattelse af disses Karakter og give
dem Præg af at kun at være et Slags »Politiuorden«, for
hvilken man kan tilkøbe sig Ansvarsfrihed, og mod Rotting
fremføres de kendte Argumenter mod Legemsstraf
overhovedet. Med den foreslaaede Fængselsstraf er han
ingenlunde tilfreds, men hævder, at den er vanskelig at
gennemføre, forudsætter en vis Modenhed hos Forbryderen for at
kunne frugte, og vil praktisk enten blive anvendt i for kort
Tid til at gøre virkelig Nytte, eller, hvis den anvendes paa
længere Tid, da let helt af Retsanvendelsen fortrænge
Strafarbejdet for de unge, hvorved der i Virkeligheden sker
ikke blot Samfundet, men selve de unge Uret, saa vist som
det er en misforstaaet »Humanitet« og en falsk
»Forbryder-venlighed« hellere at give en lempelig og unyttig Straf end
en streng, hvoraf man kan vente noget Udbytte. Det skal
overhovedet fremhæves, at Forfatteren, der i sine
vidt-gaaende Omsorgsforslag for de unge viser sin store
Interesse for dem, samtidig har et klart Blik for, at de ere
Forbrydere eller Forbryderspirer, ved hvis Opdragelse andre
Hensyn end de sædvanlige gøre sig gældende: derfor
fra-raader han f. Eks. i de af ham foreslaaede Tvangsanstalter
at uddanne dem til Fagmænd i forskellige Haandværk og
derved give dem en Uddannelse, som Staten ikke skaffer
den lovlydige og pligttro Ungdom.

I Stedet for de af Lovkoncipisten foreslaaede
Straf-og Tvangsmidler sætter Dr. Kraft betinget Straffuldbyrdelse
for de Personer, som efter en konkret Undersøgelse maa
antages at kunne reddes for Samfundet uden Straf, og
Tvangsopdragelse paa særlige Anstalter for de andre samt
for de førstnævnte, naar de skuffe den viste Tillid og ved
ikke at overholde de for Straffriheden satte Betingelser
atter hjemfalde under Ansvaret, eller under Prøvetiden
be-gaa en ny kriminel Handling af den Art, at der kan siges
at være »Kontinuitet« mellem de Sjælstilstande, der ere
Aarsag til denne, og dem, der bevirkede den første,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1899/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free