Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medens Fængselsstraf tør anvendes, naar saadan Kontinuitet
mangler.
Forfatteren vil altsaa af særlige Anstalter for unge
Forbrydere kun have én Slags Tvangsopdragelsesanstalter,
én for mandlig og én for kvindelig Ungdom, men fælles for
Byer og Land, og han ridser nu Linierne for disses
Organisation og Virksomhed: Formaalet skal, som før nævnt,
ikke være at uddanne Faghaandværkere, men under en
streng Disciplin at lære de unge at bruge deres Muskler
til legemligt Arbejde i Almindelighed, at give dem Smag
for og Vane til en alvorlig Gerning i Stedet for det
Driverliv, der har ført de fleste af dem ind paa Skraaplanet;
derfor anbefales afvekslende Havedyrkning og forskellig
Slags Sløjd for Mandsafdelingen, Husgerning for den
kvindelige.
Det forekommer imidlertid Anmelderen, at denne Del
af Bogen, Forfatterens positive Forslag til Behandling af de
unge Forbrydere, frembyder mindst Interesse, fordi det er
behæftet med en Del Teori, som baade er omtvistelig og
upraktisk; saaledes vilde en Sondring som den anførte,
eftersom der er Kontinuitet, eller ej, mellem de to
forbryderske Handlingers sjælelige Basis, næppe kunne formes
ud i et praktisk Lovforslag, ligesom det vidtrækkende
Værgetilsyn, der skal omfatte og længe følge den unge
Forbryder, naar han bliver løsladt, som oven anført næppe
lader sig forene med Forfatterens Udgangspunkt om det
ulønnede Værgehverv.
Det skal imidlertid atter fremhæves som den store
Fortjeneste ved Dr. Krafts Bog, at her er gjort et alvorligt
Forsøg paa til Enkelthederne at gennemtænke den
foreliggende Statsopgave og dens Løsning, og at den indeholder
mangt et Udtryk for, at dens Forfatter har dannet sine
Anskuelser ved Selvsyn i den praktiske Strafferets Tjeneste.
Og naar hans Kritik tjener til at vise baade de Mangler
ved Kommissionsforslaget, som bør rettes, og de gode
Ting i det, som hans Kritik ikke formaar at rokke, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>