Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folket. Dette Bud er vel begrundet og berettiget, da man
vel vanskelig kunde træffe et saa fordærvet Menneske, at
han koldblodig vilde aflægge falskt Vidnesbyrd, naar han
selv skulde være den eksekverende Bøddel. Maimonides
begrunder denne Ferskrift med, at næppe nogen anden kan
have en større Overbevisning om den udførte Brøde end
Vidnet, der med egne Øjne har set det.
Brændingen paa den Tid, denne Straf blev anvendt,
foregik paa følgende Maade. Den dømte Forbryder blev
stillet saa dybt i en Mødding, at han sad fast til Knæene.
Derpaa lagde man om Halsen paa ham et haardt Tørklæde,
der var viklet ind i et blødt, og de to Vidner maatte nu
trække hver til sin Side, til den ulykkelige aabnede
Munden, og man heldte da smeltet Bly ned i Munden paa ham,
og herfra trængte det ned i Indvoldene.
Det var en symbolsk Brænden af Mandens Indre, hans
syndige Sjæl.
Den virkelige Flammedød anvendtes til Tider ogsaa.
Vi have jo i Overlevering Beretningen om en Præstedatter,
der dømt for Utugt blev brændt paa et Baal af Vinranker.
Den Brænding, der omtales i Thoraen, har vi allerede
sagt, at mange mente, kun galdt den henrettedes Lig.
Loven foreskriver nemlig i visse Tilfælde en Skærpelse af
Dødsdommen, og denne Skærpelse bestod ikke i nogen
For-haanelse eller Mishandling af Personen selv, men af hans
Lig. Noget sikkert ligger der imidlertid ikke til Grund for,
at Brændingen ikke er en meget gammel Straf. Man huske,
hvorledes Juda netop befalede, at hans Svigerdatter skulde
brændes.
Det var som en Forhaanelse mod den dømtes Lig, at
dette blev hængt op, noget, der dog kun skete ved mandlige
Forbrydere. Hænderne bandtes sammen over Hovedet, og
paa den Maade klyngedes den stenedes Lig op i et Træ
eller paa en Pæl med en Tværstang. Liget blev imidlertid
aldrig hængende Natten over, men blev taget ned og
begravet, dog ikke i det fædrende Gravsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
