- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 22 (1899) /
191

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De, der henrettedes med Sværd, fik enten i staaende
Stilling eller liggende over en Blok Hovedet kappet af med
det svungne Sværd, og de, der henrettedes med Strikke,
bleve kvalte ved at man, som beskrevet ved Brændingen,
satte den dømte op paa en Mødding, saa han stod fast til
Knæerne og derpaa trak til begge Sider i de Tørklæder,
der vare lagte ham om Halsen.

Disse Dødsstraffe, som overhovedet idømtes uhyre
sjældent, frembyde, hvor grusomme de end maatte
forekomme os, dog ikke nær de Pinsler og Plager, som man
har anvendt langt senere op i Tiden hos Folkene rundt om
i Evropa. Man tænke plot paa, hvorledes Romerne kastede
Folk for Løver eller korsfæstede dem levende, og hvorledes
Hjul og Stejle anvendtes herhjemme helt op til den
seneste Tid.

Thoraen omtaler Forbrydelser, der gøre Chajif miso
eller chajif koræs. Det første betyder skyldig til Døden,
det sidste skyldig til Udryddelse. Kun for den første Art

dømtes til Døden af Domstolene. Koræs, Udryddelse, op-

fattedes som en Straf, der vilde ramme Gerningsmandens
Skæbne, og disse Forbrydere dømtes kun til korporlig
Revselse — Makos.

Har én for to forskellige Forbrydelser gjort sig skyldig
til to forskellige Dødsstraffe, f. Eks.: at stenes og brændes,
idømtes han den værste. Hvad der maatte anses for at
være den værste, var tvivlsomt og gav til forskellige Tider
Theoretikerne Anledning til svære Bryderier. Havde én
ved den Brøde, hvorfor han blev henrettet, tillige paadraget
sig en civil Erstatningssag, faldt denne bort; man skulde
ikke baade dø og betale.

Undgik man at dømme til Døden, undtagen hvor man
havde de mest uomstødelige Vidnesbyrd, saa slap paa den
anden Side en forstokket Forbryder ikke for Straf, naar
hans Gerning var evident, uden at man dog kunde skaffe
fornøden Vidneførsel. I saa Tilfælde anvendtes livsvarig
Indespærring i Celle, hvor han kun fik Vand og Brød eller Byg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1899/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free