- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
29

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det Felt, hvor man har tænkt sig Anvendelsen af den her
drøftede Art Straffedomme. Det er sandt, og det er
naturligt, at Straffuldbyrdelsesmyndighedens Stemme vil være
deta tungest vejende inden for Kommissionen under Hensyn
til, at det mest indgaaende Kendskab til Individet vil være
hos den, og det Tilfælde, at der fra denne Side indstilles
til en Løsladelse, som nægtes af Kommissionens Flertal,
Wl næppe blive praktisk; skulde det modsatte ske, at en
af nogle Kommissionsmedlemmer ønsket Frigivelse strander
paa Modstand fra de administrative Elementers Side, vil
man, om ønskes, kunne lade Tilfældet gaa til Afgørelse af
Straffevæsenets øverste Chef, hos os Justitsministeren, som
da under sædvanligt konstitutionelt Ansvar maa tage
Afgørelsen i sin Haand. Saaledes ordnet, og begrænset ved
et Straffetidens Minimum og Maksimum samt — som senere
skal paavises — til visse Grupper af Forbrydere og
Forbrydelser, vil Faren for Misbrug sikkert være ringe i
Sammenligning med de Fordele, som frembyde sig, blandt
hvilke dén ikke bør glemmes, at man herved fritager
Dommeren for et i Virkeligheden uløseligt Hverv: forud at
beregne Straffens Indvirkning paa de enkelte Forbrydere og
derefter bestemme den fornødne Straffetid. Er denne
Opgave i visse Tilfælde uløselig, da begaar man ved her at
fastholde de forud bestemte Straffetider Uret, dels mod
Dommeren, hvem man bebyrder med et Hverv, han ikke
kan magte, og dels — naar Sagen skal stilles paa Spidsen
— mod Forbryderen selv, idet man postulerer ved hans
Afstraffelse at ville fyldestgøre visse Øjemed ud over den
rene Misbilligelse, men derefter opgiver dette Maal og til
en forud bestemt Termin slipper ham løs, aldeles uafset,
om Straffen over for ham i mindste Maade har naaet det
Resultat, hvorved den motiveredes.

Dette sidste Ræsonnement vil af Modstanderne maaske
blive karakteriseret som ganske teoretisk og formelt. Lad
saa være. Men selv om det virkelig maa indrømmes, at
der under de ubestemte Dommes Fane bliver nogen mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free