- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
49

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

endelig tilsaas den med Græs. Store Strækninger, der før
henlaa som Mosejord, ere nu forvandlede til de prægtigste
Græsgange, og Kvæget og Hestene, der græsse paa dem,
ere af en sjældent smuk og kraftfuld Race. For at danne
et Læbælte mod den skarpe Vind fra Søen har man
plantet Træer, der allerede nu danne en lille Skov, og inden
for denne tumle Hestene og Kvæget sig i fuldstændig
Frihed paa Græsgangene. Alt hvad der avles af Korn og Hø,
medgaar til Underhold af Anstaltens Besætninger af
forskellige Kreaturer, og Kartoflerne, hvis Størrelse var
ligefrem kæmpemæssig, anvendes til Spritfabrikation. Dels
herved og dels ved Salg af Kreaturer har Anstalten sin
Fortjeneste.

For at skalle sig en god Kvægbestand begyndte man
med selv at opdrætte en Mængde Spædekalve, og disse
danne endnu Fundamentet for Anstaltens Besætning. Kun
af og til har man været nødt til at købe en Tyr. Den 31.
December 1898 bestod Anstaltens forskellige Besætninger
af 307 Stk. Hornkvæg, 27 Heste, 60 Svin og 290 Faar.
Disse sidste drives ud paa de mindre frugtbare Græsgange
og sælges, naar de ere godt fedede.

Takket være Forvalter Kellerhals’s Elskværdighed fik
jeg Lejlighed til at besé hele Terrainet, idet han kørte mig
rundt og viste mig de forskellige Drifter og Bygninger, af
hvilke navnlig Laderne og Staldene vare meget interessante.
Overalt herskede der den smukkeste Orden.

At Anstaltens Drift i ethvert Fald efterhaanden vil
komme til at betale sig udmærket, fremgaar af en
Sammenligning af Regnskaberne i de to Aarsberetninger —
for 1897 og 1898 — man gav mig. Det første Aar var
Indtægten af Landbruget 61581 Fr. 34 Ctm., og det næste
Aar var samme Indtægt stegen til 72729 Fr. 61 Ctm.

Af Fanger indeholdt Anstalten, da jeg besøgte den,
104 Mand, af hvilke som sagt Størstedelen beskæftigedes
med Landbrugsarbejde. Et begrænset Antal var dog
sysselsat paa Arbejdssalene med Skomageri, Skrædderi o. s. v..

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free