Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thi vor Straffelov priver os for saa vidt ingen fælles Ret, som den
lader sig nøje med formelt at betegne Arten af det vigtigste Straffe*
middel, nemlig Frihedsstraffene, men lader Betydningen heraf staa
hen i det ubestemte, idet den om deres Indhold, Sfraffuldbyrdelsen,
kun giver sparsomme Antydninger. Resultatet er da blevet, at
Dommerne rundt omkring i Riget ganske vist dømme Personer
til samme Straf, men at Indholdet af denne Straf er ganske
forskelligt, alt efter den Strafanstalts Reglementer, i hvilken Straffen
udstaas.
Ganske vist er der ved de d. 28. Oktbr. 1897 af
Forbunds-raadet vedtagne fælles Grundsætninger for Fuldbyrdelsen af idømte
Frihedsstraffe gjort et betydeligt Skridt fremad mod Strafferettens
Enhed. Men Maalet er endnu ikke naaet, ja er maaske netop ved
denne Overenskomst skudt ud i en fjernere Fremtid, fordi i
Motiverne hint Spørgsmaal — efter min Mening ganske med Rette —
bringes i umiddelbar Forbindelse med Spørgsmaalet om en Reform
af det hele Straffesystem. Og dette betydningsfulde Spørgsmaal.
der maa klares, forinden en fælles Strafferet kan gennemføres, er
det, hvormed vi her skulle beskæftige os.
I Overenskomstens Motiver siges der, at Forbundsraadet ikke
har villet fremme Tanken om en Rigslov for Straffuldbyrdelsen ud
fra den Betragtning, at der i Tidens Løb saavel i parlamentariske
Forsamlinger som i Strafferets* og Fængselslitteraturen har hævet
sig mægtige Stemmer, der kræve en gennemgribende Omordning
af det til Grund for Straffeloven liggende Straffesystem. En
Straffuldbyrdelseslov maa efter Sagens Natur gaa ud fra det bestaaende
Straffesystem. Men en Ændring i dette synes for Tiden meget
betænkelig, fordi ledende Personligheder paa Strafferettens Omraade
vel ere paa det rene med Nødvendigheden af at forandre det givne
Grundlag, men hidtil ikke have kunnet komme til
Enighed om Hovedpunkterne af det, der skal sættes i
Stedet.
Denne samme Tanke, Revisionens Umulighed, saa længe en
Forstaaelse om den Retning, i hvilken den skal bevæge sig, ikke
er opnaaet, vender ogsaa tilbage i de Svar, som flere tyske
Justits-forvaltninger i de sidste Aar have givet Parlamenterne i Anledning
af de af disse stillede Reformkrav. Men da Nødvendigheden af
en Straffelovsreform faktisk ikke bestrides fra nogen Side, men
Kravene herom tværtimod blive bestandig stærkere, synes følgende
Spørgsmaal mig stadig mere paatrængende: for det første, om en
Forsvinden af de nævnte Hindringer er at haabe i en overskuelig
Fremtid, og for det andet, hvorvidt den for Tiden utvivlsomme
Modsætning mellem de herskende Anskuelser virkelig er til Hinder
for en Reform af vort Straffesystem.
Besvarelsen af disse Spørgsmaal maa gaa ud fra en Under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
