Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
søgelse af de givne Modsætninger i deres Indhold og deres
Grundprincipper. Modsætningen er af Merkel betegnet ved Begreberne
„Gengældelseside* og „Formaalstanke", og v. Liszt gaar ved
Udviklingen og Begrundelsen af sine kriminal-politiske Anskuelser
ud fra, at den i vore Dage ny opblussende Strid om Straffeteorier
dreier sig om Berettigelsen af at opstille Gengældelsen som al
Strafferets øverste Princip.
Ubestrideligt beherskes den gældende Strafferet af
Gengældelsesprincippet, og det er ogsaa dette, som efter dets Tilhængeres
Anskuelser er til Hinder for en Beform af vort Straffesystem
i den Retning, som svarer til de af Formaalstankens Tilhængere
opstillede Krav; vi maa derfor betragte dette Princip i dets Indhold
og Grundlag. Jeg gaar derved ud fra den Begrebsbestemmelse, som
Gengældelsesprincippets skarpests og konsekventeste Modstander,
v. Liszt, opstiller. Han siger:
I Almindelighed kan man sammenfatte den af
Gengældelses-tankens Tilhængere forfægtede Anskuelse saaledes:
Forbryderen straffes, fordi han har forbrudt sig. I hans
Viljesfrihed har hans Skyld sin Rod; i Straffen finder denne,
maalt efter en etisk Dom, sin Udjævning. Straffens Opgave
bestaar derefter i Retsordenen og de sædelige Anskuelsers
Opretholdelse, altsaa i Generalpræventionen, slet ikke, eller dog
kun i anden Række, i dens Indvirkning paa Forbryderen, altsaa i
Specialpræventionen."
Til Fuldstændiggørelse af denne Karakteristik tjene følgende
Sætninger:
„Den gengældende Retfærdighed fordrer, at enhver skal lide
i Forhold til hans Handling, at Straffens Maal svarer til Brødens
Størrelse — - - Tilhængerne af Gengældelsesideen finde
Maale-stokken i den enkelte, Dommeren til Afgørelse forelagte
Handling. Og bestemmende for denne er igen i første Række den
Værdi, som det af Forbryderen angrebne Retsgode har for
Retsordenen: Drab vejer tungere end Legemsbeskadigelse, Røveri
tungere end Tyveri. Resultatet bestemmer Handlingens Værdi.“
Disse v. Liszts Sætninger gengive efter min Opfattelse i det
væsentlige Gengældelsesideens Grundlag og Indhold — hvorvidt
enkelte af de anvendte Begreber tiltrænge en nærmere Forklaring,
for at give et rigtigt Billede af Teorien, skal senere omtales.
Gengældolsestanken i denne Betydning ligger nu til Grund for
vor gældende Strafferets Bestemmelser, og paa denne Kendsgerning
er efter Modstandernes Opfattelse det Fænomen i sidste Instans
at føre tilbage, at den gældende Strafferet i Kampen mod
Forbrydelsen har vist sig mere og mere afmægtig.
Hvorledes træder dette Fænomen for Dagen?
Det er ubestridt, at der under den gældende Rets Herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
