Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Straffelovens Omraade er opstaaet betydelige Ulemper; disse
bestaa navnlig i følgende:
Dommeren tvinges af den gældende Ret og de i samme
udtalte Principper til i et Utal af Tilfælde at idømme en kortvarig
Frihedsstraf, „som i dens nuværende Skikkelse efter den
almindelige Anskuelse hverken forbedrer, afskrækker eller uskade*
liggør, men ofte i Stedet vedvarende tvinger Begynderen ind paa
Forbrydelsens Bane." (v. Liszt).
Fremdeles: Naar en Gerningsmand atter og atter begaar
Forbrydelser, men de enkelte Handlinger i deres ydre Virkninger ere
forholdsvis ubetydelige, saa kan han stadig kun dømmes til
forholdsvis korte Frihedsstraffe; har han afsonet sine Par Maaneder
— eller Aar —, maa han atter løslades, selv om Dommer og
Fængselsautoriteter nære den faste Overbevisning, at den løsladte
øjeblikkelig atter vil forbryde sig.
Endelig: Naar det godtgøres, at Gerningsmanden paa
Handlingens Tid befandt sig i en den fri Viljesbestemmelse udelukkende
Tilstand af Bevidstløshed eller sygelig Forstyrrelse af
Aandsvirksomheden, maa han som utilregnelig paa Handlingens Tid
løslades, uden Hensyn til Sandsynligheden af, at han vil benytte den
genvundne Frihed til at begaa yderligere Forbrydelser.
At disse Resultater føles som betydelige Ulemper er
utvivlsomt. Men staa de i causal Sammenhæng med det vor gældende
Ret beherskende Gengældelsesprincip? Dette Princips Modstandere
paastaa det, og det er for saa vidt ganske konsekvent, at de i
deres Bestræbelser for at reformere den gældende Ret udvælge
Gengældelsesplincippets Bekæmpelse som deres Operationsbasis.
Lad os imidlertid for at klare dette Spørgsmaal en Gang
undersøge, hvad det er for Anskuelser, der hyldes af Princippets
Modstandere, den saakaldte kriminal-sociologiske Skole, i
Særdeleshed af dens aandrige og handlekraftige Fører i Tyskland
Franz v. Liszt.
Sin sociologiske Opfattelse begrunder han paa følgende
Betragtninger:
Forbrydelsen er et socialt-patologisk Fænomen. „Erfaringen
viser, at hver enkelt Forbrydelse opstaar ved Samvirken af to
Grupper Betingelser, paa den ene Side Forbryderens individuelle
Egenskaber, paa den anden Side de ham omgivende ydre, sociale
Forhold". De sociale Faktorers Indflydelse kommer dog først I det
rette Lys, naar det betænkes, at de hos Forbryderen i
Gernings-øjeblikket tilstedeværende Egenskaber ere en videre Udvikling af
de medfødte Anlæg, der atter ere bestemte ved de ham fra
Fødselen af omgivende ydre Forhold.
Alt8aa — ikke i Forbryderens fri Vilje, men de i ham fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
