Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Over for Øjebliksforbryderen lover en udvidet Anvendelse at
Bødestraffen gode Resultater. Som Middel til
Uskadeliggørelsen af Tilstandsforbryderen anvendes Dødsstraf, livsvarig
Frihedsstraf og Deportation. Til Forbedring af den vordende
Tilstandsforbryder tjener Arbejdshuset ved at opdrage ham til
Arbejde.
For Bestemmelsen af Straffens Maal er endelig af afgørende
Betydning den Fordring, at Dommen ikke fastsætter nogen bestemt
Straf, men at denne maaske inden for et Maksimum og Minimum
endelig udmaales af Straffuldbyrdelsesautoriteterne paa Grundlag
af en efterfølgende ncrjere Vurdering af Forbryderens Karakter
(ubestemte Straffedomme).
Dette er i det væsentlige de Forslag, som af v. Liszt ere
fremsatte i den Hensigt at opnaa en mere virksom Straffemetode.
Det er bekendt, at der har rejst sig en meget levende
Opposition, saavel imod disse Forslag som i Særdeleshed mod deres
Begrundelse, og Modsætningen mellem disse Anskuelser er det vel
ogsaa, som efter manges Mening for Tiden danner Hovedhindringen
for lovgivende Skridt i Retning af en Straffelovsreform.
Vil denne Modsætning mellem Gengældelses- og
Formaab-princip forsvinde i en overskuelig Tid? Kan og skal Lovgivningen
vente paa dette Tidspunkt?
Det paastaas ikke sjælden, at en Modsætning mellem de to
Principper „egentlig" slet ikke bestaar, forudsat, at man forstaar
begge Begreber „rigtig" - men heri ligger netop Vanskeligheden,
og denne Vanskelighed er for Tiden saa stor, at man ikke i
Øjeblikket mærker noget til en Ophævelse eller blot en Formindskelse
af Modsætningerne; en Tilslutning fra Gengældelsesideens
Tilhængere til de af Modstanderne foreslaaede Reformer — og det er jo
i Virkeligheden det praktisk betydningsfulde Spørgsmaal — er i
det mindste endnu ikke indtraadt.
Modsætningen bestaar altsaa, og jeg tror ikke, at den i en
nærmere Fremtid vil forsvinde. Og denne min Tro grunder sig
paa den Betragtning, at Vanskelighederne ved en Forsoning ere
givne ved Indholdet af de til Grund for hin Modsætning liggende
Spørgsmaal.
Det ene af disse Spørgsmaal er Viljesfriheden. Hvem har
Mod til at stille en Forsvinden af Modsætningerne i dette
Spørgsmaal i Udsigt?
v. Liszt siger ganske vist, at „den Erkendelse, at Striden om
Vitøesfriheden er uden Betydning for Strafferetten, mere og mere
baner sig Vej", men det forekommer mig dog meget tvivlsomt,
om ikke denne Anskuelse staar i en saa nøje Sammenhæng med
v. Liszt egen Indholdsbestemmelse af Begreberne „Vitøesfrihed* og
„Gengældelse", idet Spørgsmaalet om Vitøesfrihedens Betydning for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
