Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
Strafferetten vil blive besvaret forskelligt alt efter det indtagne
Standpunkt over for Begrebsbestemmelsen. Her at gaa nærmere
ind paa dette Spørgsmaal forbyder sig af sig selv, men jeg tror
dog udtrykkelig at maatte fremhæve min Opfattelse deraf: den
Antagelse, at Kausalitetsloven ogsaa finder Anvendelse paa det
menneskelige Viljesliv, er saa langt fra at være i Modstrid
med en Fastholden af de strafferetlige Grundbegreber, personlig
Ansvarlighed, Skyld og Gengældelse, at disse Begreber tværtimod
uddybes og klares ved en saadan Antagelse, der i
Gerningsmandens Person finder Roden til hans Gerninger. — v. Liszt kommer
paa Grund af hans Opfattelse til en anden Slutning, nemlig, til at
»Begreberne Skyld og Soning gerne kunne leve videre som hidtil
i vore Digteres Værker, men ikke formaa at holde Stand for en
kitret videnskabelig Erkendelses strenge Kritik"; men denne
Opfattelse er kun en konsekvent dragen Følge af v. Liszts tidligere
anførte Opfattelse af Betydningen af de Forbryderen omgivende
sociale Forhold for Forbrydelsens Opstaaen.
Træder nemlig Milieuet lige over for Forbryderens individuelle
Egenskaber saa stærkt i Forgrunden, som v. Liszt paastaar, saa er
det kun konsekvent ganske at opgive Begreberne personlig
Ansvarlighed, Skyld og Gengældelse, der jo ganske have mistet deres
Indhold. Min Opposition mod denne Menings Rigtighed skal jeg
ikke nærmere fremsætte; jeg har kun haft til Hensigt med mine
Bemærkninger at godtgøre, at der i dette Spørgsmaal dog ganske
vist er en Modsætning, som ikke kan ventes at ville forsvinde i
den nærmeste Fremtid.
Mellem Gengældelseside og Formaalstanke bestaar der
imidlertid endnu en anden Modsætning, som hidtil er bleven langt
mindre diskuteret end den første, uagtet der efter min Mening
tilkommer den en langt større praktisk Betydning.
Gengældelsesideens Tilhængere fordre ikke blot, at Straffen skal være
Gengældelse; de fordre endvidere, at den skal være „retfærdig"
Gengældelse, det vil sige, at Straffens Onde skal svare til
Forbrydelsens Størrelse, være proportional med denne, medens Form
aalsstraffens Tilhængere — i konsekvent Gennemførelse af deres
Grundopfattelse — give Afkald paa at anvende Retfærdigheden
som et selvstændigt Begreb; v. Liszt siger udtrykkelig: „Straffen
er retfærdig, naar og for saa vidt den er nødvendig og
formaals-tjenlig."
Jeg bestrider, at Begreberne „Retfærdighed" paa den ene Side,
»Nødvendighed* og „Formaalstjenlighed" paa den anden Side, falde
logisk sammen paa denne Maade. Sikkert bestaar der et bestemt
Forhold mellem disse Begreber, men Forholdet kan ikke betegnes
paa den af v. Liszt angivne Maade, men meget snarere saaledes:
Straffen er nødvendig og formaalstjenlig, naar og for saa vidt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
