Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilladt, da de to Strafarter skulle kunne ramme endog de i
Henseende til Virkningen allergroveste Delikter, alene adskilte efter
Sindelagets Beskaffenhed. Minimum kunde ved Tugthusstraf
sættes til 8, ved Fængsel til en Dag. I hvor høj Grad jeg end
anerkender Manglerne ved de kortvarige Frihedsstraffe, tror jeg
dog ikke, at vi ganske kunne undvære dem.
Straffens Maal, altsaa Maksimum og Minimum, skulde som
tidligere fastsættes i Straffelovens specielle Del for hver enkelt
Forbrydelse, særlig med Henblik paa den ydre Virknings Størrelse.
Til at gennemføre Princippet om Frihedsstraffenes Anvendelse efter
Sindelagets Beskaffenhed maatte der i Straffelovens almindelige
Del indsættes en omtrent saalydende Bestemmelse:
„Ved Forbrydelser, for hvilke Strafarbejde er foreskrevet, kan
i Stedet herfor træde Fængselsstraf af lige Varighed, naar det
godtgøres, at den strafbare Handling ikke er udsprungen af et
æreløst Sindelag; ved Forbrydelser, for hvilke Fængselsstraf er
foreskreven, træder Strafarbejde af lige Varighed i Stedet for
Fængselsstraffen, naar det godtgøres, at den strafbare Handling er
udsprungen af et æreløst Sindelag*.
Idet Strafarten fastsættes i den specielle Del efter det
Sindelag, som regelmæssig udtrykkes ved Handlingen, gives der ved
en saadan Bestemmelse en Mulighed for at anvende den til den
konkrete Handling svarende Strafart. At denne Mulighed ikke
for Tiden haves, føles utvivlsomt ofte som en stor Uretfærdighed.
Med Hensyn til Straffesystemets videre Udformning kommer
tra det udviklede Standpunkt følgende Punkter i Betragtning:
v. Liszt fremhæver, at Gengældelsesideens Tilhængere selv
for længe siden have opgivet deres eget Standpunkt ved
Spørgs-maalet om forhøjet Straf i Gentagelsestilfælde, fordi der her
ved Straffens Udmaaling lægges Vægt, ikke alene paa den begaaede
Forbrydelse, men ogsaa paa dens Forhistorie, ikke blot paa den
ydre Virkning, men i første Linie paa det forbryderske Sindelag.
Denne Bebrejdelse for Inkonsekvens er efter min Mening
ikke berettiget, saa snart man ikke udelukkende udmaaler
Forbrydelsens Vægt i Gengældelsesideens Betydning efter den ydre
Virkning. Efter den her forsvarede Opfattelse er
Tilbagefaldsskærpelsen kun konsekvent, da det forbryderske Sindelags Intensitet
aabenbart ikke alene lægger sig for Dagen i Kvaliteten af de
begaaede Forbrydelser, men lige saa vel i disses Kvantitet,
naturligvis navnlig naar der imellem de enkelte Handlinger ligger en
virkningsløs Frihedsberøvelse. Derfor kan og maa der fra
Gengældelsesideens Standpunkt ydes Samfundet en virksommere
Beskyttelse end den nuværende ved en principmæssig betydelig
Strafforhøjelse overfor ethvert Recidiv og specielt mod
Vaneforbryderen.
J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
