Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at den konsekvent gennemførte Gengældelseside kun kommer til
at vurdere den forbryderske Virknings objektive Størrelse.
Naar den gældende Ret ofte stiller Hensynet til den ydre
Virkning i første Række, kommer det af, at al Strafferet begynder
med alene at tage Hensyn hertil, men at Strafferettens Udvikling
for en meget væsentlig Del beror paa Klarlæggelsen af de
subjektive Momenter og større og større Hensyntagen til dem. Mig
forekommer det derfor ikke, at der kan anføres nogen gyldig Grund
for den Anskuelse, at Gengældelsesideens Princip strider imod en
Hensyntagen til det subjektive Element, til Forbrydelsesenergien,
til det ved Gerningen aabenbarede forbryderske Sindelag; den
konsekvent gennemtænkte og gennemførte Gengældelseside
fordrer efter min Mening netop bydende det modsatte, og i
Udviklingen at og den praktiske Gennemførelse af denne
Tanke er for mig det faste Grundlag for en Reform af
Straffesystemet givet.
Saavel Gengældelsesideen som Straffen fordrer, at der tages
Hensyn til det til Grund for Forbrydelsen liggende Sindelag i
Særdeleshed ved Valget af Strafarten. Den gældende Ret frembyder
en Række Tilknytningspunkter for denne Opfattelse, og en
Gennemførelse af dette Standpunkt er efter min Opfattelse ønskelig
paa den Maade, at Strafarten principielt bestemmes i Forhold til
Sindelaget, saaledes som det har givet sig til Kende i
Forbrydelsen, og eftersom denne er udsprungen af et æreløst Sindelag
eller ikke.
Hvad Begrebet „æreløs* angaar, er det givet, at dette ikke
kan være eksakt, men alligevel turde Sindelagets etiske Kvalitet,
„Gemenheden", den etiske Forkastelighed, som skal rammes, i
Hovedsagen være ganske godt karakteriseret ved Ordet „æreløs".
Som Strafart for de af et saadant Sindelag udsprungne Handlinger
maa i umiddelbar Tilslutning til den gældende Ret Tugthusstraffen
fastholdes; for de øvrige Forbrydelser, der ikke ere udsprungne af
et æreløst Sindelag, staa de øvrige af den gældende Ret
foreskrevne Straffe — bortset fra Dødsstraffen — til Disposition.
For mindre Forseelser kan efter den almindelige Opfattelse
Bødestraffen anbefales, dog i endnu videre Omfang end efter den
nu gældende Ret; Gengældelsesideen fordrer, at denne Straf
ud-maales i Forhold til Gerningsmandens Formue, henholdsvis hans
Indtægter, og giver Adgang til afdragsvis Betaling, eventuelt
Aftjening ved frit Arbejde, uden Frihedsberøvelse.
Hvad Frihedsstraffen angaar, anser jeg den bestaaende
Tredeling af Fængselsstraffen for betydningsløs. To Arter
Frihedsstraffe, Tugthus og Fængsel, maa være tilstrækkelige. Maksimum
for begge maa være det samme, saaledes at livsvarig Indespærring,
saa vel som Fængselsstraf paa Tid maaske indtil 20 Aar maa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
