- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
140

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fangerne ved Indsættelsen ere mere eller mindre medtagne
af Drik og Udskejelser, og at ikke faa have arvelige Anlæg
til Sindssygdom eller endog tidligere have været behandlede
for Sindssygdom — i Mandsanstalterne anslaas ca. 10 pCt.
af Befolkningen ved Indsættelsen at være mere eller mindre
abnorme paa det intellektuelle eller etiske Oinraade —, og
det derhos erindres, at der blandt den frie Befolkning i
Landet antages at findes mindst 4 pro mille sindssyge, maa
man med Rette undres over, at Sindssygdommene i
Strafanstalterne kunne holde sig inden for de anførte Grænser.
Cellen spiller ingen særlig Rolle med Hensyn til
Sindssygdommenes Optræden i Strafanstalterne. Af samtlige 262
Tilfælde af Sindssygdom forefaldt de 165 blandt Cellefanger
og de 97 blandt Fællesfanger; naar det erindres, at ca. s/4
af alle Fanger behandles i Celle, viser dette Forhold sig
endog særlig gunstigt for Cellen. Af Selvmord har der
i det omhandlede Tidsrum fundet 3 Sted, alle mandlige
Cellefanger, deraf 2 i absolut og 1 i modificeret Isolation.
Ingen af disse Fanger havde vist Tegn til Sindssygdom, og
ethvert paavisligt Motiv til Gerningen mangler. Da der i
Tidsrummet har befundet sig 5098 Fanger i Strafanstallerne,
have 6 af 10,000 begaaet Selvmord, hvilket sikkert ikke kan
kaldes noget stort Antal. Blandt den frie Befolkning har
Selvmordenes Antal her i Landet i 1886—95 været 25,5 af
100,000. Disse Tal kunne af mange Grunde ikke ligefrem
sammenlignes.

II) Den tidligere Erfaring, at der er større Udsigt til
en heldig moralsk Paavirkning af Fangerne, jo længere
Straffetiden er, og at de korte Straffetider ere saa godt som
virkningsløse, staar fremdeles ved Magt. Der er efter de
senere Erfaringer Grund til endnu stærkere at betone dette
sidste Punkt. Beretningen for 1886—91 udtaler herom:
»Erfaringerne i Femaaret bekræfte, at det særlig er de korte
Straffe, der ofte ere virkningsløse. En Cellestraf paa 8
Maaneder, der afsones paa 1/2 Aar, regnes ikke for en
Lidelse af mange af de Individer, for hvilke Skammen ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free