Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det lovlige Samfund ved at komme under et hjælpende og
værgende Tilsyn, vil jeg foreslaa, at det nordamerikanske
»probation system« bliver bragt til Anvendelse saaledes, at
en af Staten oprettet eller godkendt civil Institution
overtager Værgemaalet eller Tilsynet med den unge. Delte
Tilsyn skal vare en vis Tid og kan ikke ophøre, forinden
den mindreaarige bar naaet den almindelige personlige
Myndigheds Alder.
Den unge, der bliver sat under Tilsyn, skal saa vidt
mulig anbringes i en god Plads eller Lære under sunde og
rolige Forhold. Og Tilsynet skal samtidig med, at det
vaager over, at den unge opfylder de satte Betingelser,
være ham belijælpelig overalt, hvor det gøres fornødent.
Viser det sig, at den unge ikke vil eller ikke kan
opfylde de satte Betingelser, eller den paa ny begaar en
lovstridig Handling, og det saaledes konstateres, at de tagne
Forholdsregler ikke ere tilstrækkelige, bør den unge
anbringes i ea Opdragelsesanstalt, for saa vidt ikke en
almindelig Straf af tidligere nævnte Grunde findes mere tilraadelig.
Hvor de lempeligere Opdragelsesforanstaltninger ikke
kunne anvendes, bør ifølge det foregaaende Tvangsopdragelse
i en Anstalt anvendes. Tvangsopdragelsen skal have til
Maal gennem en fysisk og psykisk Udvikling af den unge
at gøre denne til et arbejdsdueligt og levedygtigt Medlem
af Samfundet.
Opholdet i Opdragelsesanstalten skal for saa vidt være
ubestemt, som Løsladelsestiden for hvert enkelt Individ
bliver endelig bestemt af Anstaltens Bestyrelse inden for
nærmere angivne Minimums- og Maksimumsgrænser.
Endvidere maa Løsladelsen fra Anstalten kun ske
betingelsesvis. Det vil sige, at den unge ude i selve det frie
Liv først maa aflægge en Prøve paa, om Opdragelsen nu
ogsaa har gavnet, førend han bliver fuldstændig fri. Saa
meget mere er denne betingede Løsladelse at anbefale, som
det i høj Grad vil være utilraadeligl for den unges egen
Skyld at give ham fuldstændig fri straks efter, at han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>