Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saadanne Strafanstalter, som optage alle Slags Forbrydere
i alle Aldre, der kunne give Lejlighed til at erhverve et
almenere Kendskab til Forbrydelsernes Aarsager. Naar en
Strafanstalt imidlertid bar en saadan omfattende
Forbryder-tilgang og er organiseret paa at vinde et nærmere
Kendskab til Fangerne, saaledes som Tilfældet er med
nærværende Cellefængsel for Mandsfanger fra 10 til 60 Aar,
er det muligt der at anstille visse Observationer, som kunne
tjene til noget nærmere at belyse det foreliggende Emne*).
Disse Observationer, som jeg nedenfor kortelig skal skitsere,
ere Resultater af mange Aars Erfaring af herværende
Tjenestemænd, som kende Fangerne gennem Retsakterne,
gennem hyppig personlig Berøring i Fængslet, gennem
Korrespondance med deres Slægtninge, gennem disses
Beretninger og gennem Fangernes hele Adfærd i Fængslet og
for manges Vedkommende ogsaa uden for dette efter endt
Straf i deres Forhold til Fængselsselskabet
Den første Iagttagelse, der frembyder sig, er den, at
den samme Forbrydelse kan have højst forskellige
Aarsager, altsaa at f. Eks. Ejendomsindgreb ingenlunde altid
hidrører alene fra Lyst til at berige sig paa andres
Bekostning (Begærlighed), men kan skyldes Situationer, Tilstande
og Tilbøjeligheder, i hvilke Begærligheden er et ganske
underordnet Moment, saaledes naar en Familiefader stjæler
Fødevarer for at mætte sine Børn, naar en Person stjæler
Genstande, som ere ganske unyttige for ham, og som han
blot samler til Bunke eller straks bortkaster, naar en
Person stjæler af Ondskab eller for at hævne sig eller for
at tilintetgøre Bevismidler og saa fremdeles. Den
Forbrydelse, der kan have de mest forskellige Aarsager, er
Brandstiftelse. Den grunder sig ofte paa en Berigelses-
•) Personer, hvis første Forseelse kvalificerer dem til en meget lang
Frihedsstraf, komme ikke i nærværende Fængsel, og der er altsaa
for disses Vedkommende et Hal i Iagttagelserne, der dog højt
regnet kan anslaas til 2 pCt. af samtlige til Strafarbejde dømte
Mandfolk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>