Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hensigt, men uden for saadanne Tilfælde fremtræder der den
mest brogede Variation af Aarsager. Hos unge
Brandstiftere er Gerningen ofte et rent Pubertetsfænomen eller
grundet i Hjemve, Lyst til Forandring, hos unge Mennesker
paa 20—30 Aar er Kærestesorg en ret almindelig
Bevæggrund, hos Fattiglemmer og Vagabonder er Hensigten
dermed ofte at unddrage sig Fattigvæsenets Forsorg og komme
i Strafanstalt, hos drikfældige Personer opstaar Trangen
til Ildspaasættelse mangen Gang rent automatisk uden noget
paavisligt Motiv. Lignende Iagttagelser gælde for de andre
Hovedgrupper af Forbrydelser som Vold og
Sædelighedsforbrydelser. Man kan altsaa ikke, naar Forbrydelsen er
given, alene af dens Beskaffenhed slutte sig til, at dens
Aarsag er en i en bestemt Retning gaaende Tilbøjelighed,
Last eller deslige hos Forbryderen.
Den næste Iagttagelse er ganske tilsvarende til den
første i omvendt Retning og gaar ud paa, at den samme
Tilstand, Tilbøjelighed eller sjælelige Beskaffenhed hos
Forbryderen i Almindelighed kan give sig Udslag i meget
forskellige Lovovertrædelser,Variationer indenfor samme Gruppe
eller Forbrydelser hørende under helt forskellige Grupper.
Berigelseshensigten (Begærlighed) kan f. Eks. foruden til
alle Slags Ejendomsindgreb føre til Vold, Drab og Mord,
Sædelighedsforbrydelser, Brandstiftelse og Forbrydelse mod
Statens Sikkerhed (Forræderi). Ærgerrighed og
Forfængelighed, Usædelighed, Dovenskab, Vagabondering,
Forlystelsessyge, Drikfældighed og andre lignende Laster kunne hver
for sig føre deres Ofre ind paa et Skraaplan, som kan
ende i næsten hvilken som helst Forbrydelse.
Til Dels i Tilslutning til denne sidste Iagttagelse mene
vi at kunne samle Forbryderne i visse Grupper med
karakteristiske psykiske Kendemærker. Kriteriet kan i
Almindelighed betegnes som Forskel i forbryderisk Energi. Efter
Graden af denne Energi kan der opstilles en Skala af
Grupper og for hver Gruppe paavises en særlig psykisk
Tilstand som den bag ved alle ydre Tilfældigheder liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>