Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nos og systematiseres. For dette System har Hanns Gross*
tidligere Statsanklager i Graz, nu Professor i Strafferet i
Czerno-witz, indført Betegnelsen Kriminalistik. Hans »Kriminalistikkenø
System", det første i sit Slags, er for faa Maaneder siden
udkommet Bom 8die Oplag af hans „Haandbog for Undersøgelsesdommere"
og allerede oversat paa en Mængde fremmede Sprog ’).
Allerede ved denne nye Opgave, som vor Retning har stillet
Strafferetsvidenskaben, adskiller den sig ikke uvæsentlig fra den
klassiske Skole. Det skal være min særlige Bestræbelse at skaffe
Kriminalistikken den Stilling, som tilkommer den inden for de
strafferetlige Videnskaber. Kan jeg end for Tiden i mine offentlige
Forelæsninger kun nu og da berøre denne nye Disciplin, saa føler jeg
dog Trang til paa dette Sted at bringe Kultusministeriet min bedste
Tak, fordi det som Støtte og Udgangspunkt for videre Arbejder
paa Kriminalistikkens Omraade har besluttet at oprette en
kriminalistisk Samling, et Slags Kriminalmuseum, ved vort Fakultet
i Tilslutning til mit kriminalistiske Seminarium, hvilket ved
Justits-og Indenrigsministeriets velvillige Imødekommenhed alt vil kunne
aabnes 1. April 1900.
IT. Men Uddannelsen af den praktiske Kriminalist er ikke
Strafferetsvidenskabens eneste og heller ikke dens højeste Opgave.
Højere end den pædagogiske Virksomhed staar for den som for
enhver anden Videnskab den selvstændige videnskabelige
Erkendelse af de Fænomener, der udgøre dens særlige Genstand:
Forbrydelse og Straf. Videnskabelig Erkendelse er kausal
Forklaring: Erkendelse af et Fænomen gennem de Aar sager, der
bestemme det. Strafferettens anden, videnskabelige Opgave er
derfor den kausale Forklaring af Forbrydelse og Straf.
1. Strafferetsvidenskaben bar derfor først at føre det
Fænomen, som vi kalde Forbrydelse, tilbage til dets Aarsager og
forklare det lud fra disse. For saa vidt den gør dette, kunne vi i
Overensstemmelse med allerede anerkendt Sprogbrug kalde den
Kriminologi.
Den Opgave, som saaledes foreligger, er ikke ny. Alle Tiders
Digtning har bestræbt sig for at aabenbare Forbrydelsens Rødder
i Gerningsmandens Sjæl. Fra den gamle Pitaval i Midten af
forrige Aarhundrede til Ibsens Dramer og Zolas Romaner, fra
Schillers „Forbryder paa Grund af krænket Ære" til Dostojewskis
„Skyld og Soning", fra Kongedrameme med den „fødte Forbryder41
Richard IH til vore Dages Køkkentrapperomaner og
Kriminalhistorier: stedse var Forbrydelsens psykologiske Forklaring en
af Skønlitteraturens Yndlingsopgaver. Læger og Naturforskere have
psykologisk analyseret baade den syge og den sunde Forbryders
Erkendelse, Følelse og Vilje. Moralstatistikere, nu og da ogsaa
*) Paa Dansk ved Vitus Ingerslev, se Tidsskr. 1900 p. 00.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
