Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad der egentlig er sket, om der overhovedet foreligger et
Mordforsøg, eller Forsøg paa Selvmord, eller et Ulykkestilfælde, eller
om maaske hele Angrebet er fingeret for at skjule et foretaget
Bedrageri; han maa udrede, hvem der er Gerningsmanden, hvorved
det er af særlig Vigtighed at udfinde Motivet til Gerningen; han
maa faa fat paa Gerningsmanden, der maaske skjuler sig eller er
flygtet, samle Beviserne imod ham, foretage Aastedsforretning,
hidkalde sagkyndige, afhøre Vidner og se at tilvejebringe, naar
ikke andet er muligt, et maaske højst indviklet Indiciebevis.
Heri ligger en væsentlig, men som oftest, navnlig i den
akademiske Undervisning, ganske overset Forskel mellem Civil- og
Kriminalprocessen. I Civilprocessen er det de to stridende Parter,
som foredrage Sagen for Dommeren og stille deres Bevisbegæringer,
saa at der kim bliver et ringe Spillerum for Dommerens
selvstændige Virksomhed. Ganske anderledes i Straffeprocessen. Den ene
af de to rarter, Statsanklageren, ved af egen Opfattelse
overhovedet intet om, hvilke Fakta der skal bevises, men overlader
det til Retten. Og)den anden Part, den sigtede, som, hvis han
virkelig er skyldig, kunde give os de bedste Oplysninger, har
sandsynligvis den største Interesse i saa vidt muligt at besværliggøre
Bevisførelsen. Maaske fremtræder ogsaa den virkelig skyldige
mellem Anklagens Hovedvidner og søger af al Kraft at fordunkle den
rette Opfattelse af Sagens Faktum. Saaledes kommer den Opgave,
at fastslaa, hvad der virkelig er sket, i Straffeprocessen undertiden
til at frembyde Vanskeligheder, hvis Løsning udkræver en Mands
hele Kraft, selv om han har den rigeste Viden og den
omfangsrigeste Erfaring; Vanskeligheder, paa hvilke selv den habileste
Civildommer ynkelig kan strande.
Det Spørgsmaal kan ikke afvises; Hvor lærer den unge
Jurist den vanskelige Kunst under Straffesagen at
fastslaa Sagens Faktum? Svaret er ikke tvivlsomt: han lærer
det for Tiden intet Sted, hverken ved Universitetet, hvor
Undervisningen alene er begrænset til den juridisk-logiske Uddannelse,
eller i sin forberedende praktiske Virksomhed, idet han hos
Undersøgelsesdommeren eller Statsanklageren i heldigste Tilfælde kun
kan opsamle en lille Sum af usammenhængende Erfaringer.
Her griber vor nye Retning ind: vi forlange en
kaldsmæssig, praktisk - teknisk Uddannelse af vore
fremtidige Kriminalister, enten de nu skulle være virksomme som
Statsanklagere eller Forsvarere, som Politimænd eller
Undersøgelsesdommere, som Formand for en Nævningeret eller
Meddomsmandsret. Denne Uddannelse maa ganske som den juridisk-logiske
forogaa ved Universitetet, i den akademiske Undervisning; og den
maa føres videre under Forberedelsestjqnesten. Men for at dette
kan ske, maa først den hele Sum af Kundskaber, Erfaringer og
Færdigheder, som den praktiske Kriminalist behøver, samles, ord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
