Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun spille en ganske underordnet eller slet ingen Rolle. Jeg vil
betegne denne Opfattelse som den biologiske eller
antropologiske Hypotese. Den er som bekendt opstillet af Lom
-broso med hans Teori om den „fødte Forbryder", haardnakket
fastholdt af ham indtil den Dag i Dag, og med ham især af hans
tyske Forkæmper Kurella, medens hans nærmeste italienske
Venner, især Ferri og Garofalo, Medstifterne af den saakaldte
„italienske antropologiske Skole", udtrykkelig fremhæve
Betydningen af de sociale Faktorer. Mærkelig nok staa ogsaa enkelte
tyske „Idealister", som den for tidlig bortgaaede Merkel og andre,
denne yderliggaaende individualistiske Retning meget nær.
Den modsatte yderliggaaende Opfattelse, som man kan kalde
den sociologiske Hypotese, gaar ud paa, at Kriminaliteten
udelukkende bestemmes af sociale Faktorer, ved Siden af hvilke
Gerningsmandens Individualitet er uden væsentlig Betydning. Den
er kun ble ven forfægtet af nogle faa socialistiske Hedsporer, som
Italieneren Turati og Utopikeren Bellamy.
Nu ere disse Modsætninger i Hovedsagen forsvundne. Saa
godt som alle, der nærmere have givet sig af med at betragte
Kriminalitetens Kausalsammenhæng, ere enige om. at de to
Grupper af Faktorer ere lige uundværlige til at tilvejebringe
Kriminaliteten, saa at ingen af dem kan holdes ude fra den videnskabelige
Betragtning.
Derimod er endnu en Meningsforskel mulig om de to
Gruppere gensidige relative (kvantitative) Værdiforhold til hinanden.
Jeg personlig hævder tilligemed Flertallet af mine Kolleger den
Opfattelse, som senere skal begrundes, at de sociale Faktorer
ere de overvejende, uden dog dermed at ville nægte eller
underkende Individualitetens Betydning. Og kun for saa vidt er det
rigtigt, naar man har søgt at betegne den „unge Skole" som en
„sociologisk Retning". Kun for saa vidt kan man ogsaa inden for
„International kriminalistisk Forening" tale om et Overherredømme
af den sociologiske Retning.
Med denne Opfattelse aabenbarer der sig ogsaa fuldstændig
nye Synspunkter for Forbrydelsens Historie, et stort og
indtil nu ganske udyrket Arbejdsfelt. Var Forbrydelsen ene og alene
et Udslag af Forbryderens Individualitet, kunde der overhovedet
ikke være Tale om en Forbrydelsens Historie. Thi trods den
uoverskuelige Række af forskellig formede Individualiteter er
Mennesket med sine Lidenskaber og Svagheder, sine Sygdomme
og Laster overalt og til alle Tider det samme. Kærlighed og Had,
Misundelse og Hævngerrighed, Æresfølelse, Havesyge, Sanselighed
- de spille til alle Tider samme Rolle som Drivfjedre til egoistiske
Indgreb i fremmede Retssfærer. Men naar Kriminaliteten i første
Række bestemmes af de vekslende sociale Forhold, maa den ogsaa
ændres med disse, og i Forbrydelsens Historie maa det menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
