Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige Samfunds Historie finde sit tro Spejlbillede. Ogsaa disse
Tanker skal ieg, saa vidt det er muligt efter vor nuværende Viden,
senere videre udforme.
2. Strafferetsvidenskabens Opgave er fremdeles ogsaa den
kausale Udforskning af hint Fænomen, som vi kalde Straf,
rigtignok som oftest uden at gøre os de Vanskeligheder klart, som en
fast Definition af dette saa tilsyneladende saa klare Begreb fører
med sig, i Særdeleshed naar det gælder om at afgrænse det over
for andre sociale Sikkerhedsforanstaltninger. Denne Gren af
Strafferetsvidenskaben kan man betegne som Poenologi.
Ogsaa paa dette Omraade staa vi endnu ved Videnskabens
allerførste Begyndelse. Desuagtet kan dog ogsaa her enkelte
Sætninger opstilles som fastslaaede. Overalt, hos alle Folkeslag og
til alle Tider, i enhver menneskelig Forbindelse, hvordan den end
er formet, finde vi Straffen. Og den møder os overalt som
Samfundets særlige Reaktion mod samfundsfjendtlige
Handlinger. Denne Reaktion er allerførst, enten den
fremtræder som Fredsforstyrrerens Udstødelse af Fredsforbundet
(Fredløshed) eller som den af Stamme mod Stamme udøvede Blodhævn,
instinktmæssig, blind, d. v. s. en af Formaalstanken hverken
bestemt eller ledsaget, ubegrænset Drifts handl in g, som vi se den
i vore Dage, naar i det fjerne Vesten en Neger, der har forgrebet
sig paa en hvid, af den oprørte Folkemasse hænges op i det
nærmeste Træ. Men lidt efter lidt, i Løbet af en højst interessant
Udvikling, som ikke her nærmere skal fremstilles, forvandler
Driftshandlingen sig til en af Formaalstanken hestemt Viljesakt:
Straffen, hvis Anvendelse bindes til bestemte givne Forudsætninger,
og hvis Art og Maal foreskrives af Loven, bliver et i begrænset
Omfang, men maalbevidst haandhævet Vaaben i Retsordenens
Kamp mod Forbrydelsen.
III. Men endnu en tredje og sidste Opgave stille vi
Strafferetsvidenskaben. Den skal være Straffelovgivningens
Læremester, dens paalidelige Raadgiver og Fører i Kampen mod
Forbrydelsen. Den skal udforme det Principsystem, efter hvilket
Straffen og de med den beslægtede Forholdsregler maalbevidst og
med størst muligt Udbytte kan anvendes til Retsordenens
Beskyttelse; den skal give den Maalestok, med hvilken den gældende
Ret skal maales, og anvise Retningen, i hvilken Fremtidens
Lovgivning skal bevæge sig. Ved Opfyldelsan af denne politiske
Opgave bliver Strafferetsvidenskaben Kriminalpolitik.
Heller ikke denne Opgave er ny. Strafferetsvidenskabens
Repræsentanter have aldrig været bange for at tage til Orde for at
dadle den bestaaende Ret, forlange dens Omdannelse, forfatte
Lovudkast, kritisere og forbedre. Men ny er vor metodiske
Fordring, at Kriminalpolitikken, for at blive noget andet end
dillettant-mæssig Vilkaarlighed eller velmenende Personers subjektive Fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
