Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
matisk Iagttagelse af Kendsgerningerne at prøve Straffens
Virkninger, de nærmeste som de fjerneste: dens Virkninger paa
Forbryderen selv, som man plejer at betegne som
Specialprævention, og dens Virkninger paa det hele Samfund, den
saa-kaldte Generalprævention. Først naar denne Opgave er
løst, i Særdeleshed naar det faktiske Forhold mellem General- og
Specialprævention er klaret, er det muligt at opstille de ved den
systematiske Masseiagttagelse fastslaaede Virkninger af Straffen
som dennes nærmeste Formaal, der ved at indlemmes i det højeste
Straffeformaal: „Retsordenens Beskyttelse" og underordnes dette
maa give os Kriminalpolitikkens System i dets Grundtræk.
Jeg sammenfatter nu det sagte.
Tre forskellige Opgaver, hvis vigtige indbyrdes Sammenhæng
her ikke ret kan udvikles, har jeg stillet Strafferetsvidenskaben. •
I. Som pædagogisk Opgave: Uddannelsen af den praktiske
Kriminalist:
1. Ved juridisk-logisk Undervisning i Strafferet og
Straffeproces („Strafferetsvidenskab i snævrere Forstand").
2. Ved pr aktisk-teknisk Uddannelse i at fastslaa de med
Forbrydelsen forbundne faktiske Omstændigheder („Kri*
minalistik").
II. Som videnskabelig Opgave: den kausale Forklaring
1. af Forbrydelsen („Kriminologi").
2. af Straffen („Poenologi44).
III. Som politisk Opgave: Lovgivningens videre Udvikling til
maalbevidst Bekæmpelse af Forbrydelsen, i Særdeleshed
og-saa, men ikke udelukkende, ved Hjælp af Straffen og de
dermed beslægtede Forholdsregler („Kriminalpolitik").
Dermed ere Strafferetsvidenskabens Opgaver, saaledes som
jeg opfatter dem, udtømte. At Erkendelsen af det nuværende kun
er mulig ved omhyggelig Gennem forskning af Fortiden, og at dette
igen maa føre os ud over Nutiden til det, som vil komme, det
behøver ikke udtrykkelig at fremhæves. Den historiske
Betragtning er ingen selvstændig Gren af Videnskaben, men det
uundværlige Hjælpemiddel for den paa alle dens Omraader. En
filosofisk Betragtning derimod, der ikke lader sig nøje med
at se Straffens Retfærdiggørelse i dens Nødvendighed for
Retsordenens Opretholdelse og dermed for hele Samfundslivet, men
som søger hinsides Stat og Ret i det absolutte etter det faste Punkt,
paa hvilket den kan opføre en apriorisk Strafferetsvidenskabs stolte
Bygning — en saadan Betragtning maa jeg uden videre afvise.
Den falder uden for Strafferetsvidenskabens Omraade, uden for Rets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
