Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stillinger og hæve sig op til en afsluttet Videnskab, skal støtte
sig paa den kausale Udforskning af Forbrydelse og
Straf; med andre Ord, vor Fordring til Lovgiveren er, at Kampen
mod Forbrydelsen skal føres mod Forbrydelsens Rod.
Kriminalpolitikkens System er endnu ikke skrevet. Men det
forløbne Decennium har dog ved Siden af meget ubetydeligt bragt
os mange kriminalpolitiske Arbejder af blivende Værd. Og vor nye
Retnings stigende Indflydelse viser sig bedst i Svejts’s og Norges
Straffelovsudkast. I al Almindelighed vil jeg her henpege paa to
Punkter, som umiddelbart træde frem af den af os fordrede
Sammenhæng mellem Kriminalpolitik, Kriminologi og Poenologi.
1. Som en Konsekvens af Kriminologiens Lære om de
sociale Faktorers afgørende Betydning for Forbrydelsen kan
umiddelbart fastsiaas Straffens beskedne Stilling blandt de
Forholdsregler, der staa til Statens Disposition i dens Kamp mod
Forbrydelsen. Ligger Roden til Forbrydelsen hovedsagelig i Samfunds-
. forholdene, maa ogsaa Kampen mod Forbrydelsen begyndes her.
Straffen, som i det væsentlige dog kun rammer den enkelte og
aldrig er i Stand til at ændre selve Samfundsforholdene, kan kun
udøve en underordnet Indflydelse paa ’Kriminalitetens Skikkelse,
paa Forbrydelsernes Tiltagen eller Aftagen. Desværre er det, i
Tyskland som andetsteds, meget langt fra, at denne Anskuelse er
trængt ind i de lovgivende Faktorers Kreds. Naar en eller anden
grov Forbrydelse aabenbarer os vort Samfundslivs Skyggesider,
naar de i Samfundet samlede Gæringsstoffer skaffe sig Luft i en
forbryderisk Udladning, pleje vi at raabe paa nye Straffelove og
mene, at vi dermed tilstoppe Ondets Kilde, der dog som oftest
ligger langt dybere. Og dog burde det være indlysende for enhver,
at f. Eks. en Lov om sunde Boliger, ved hvilke der sikres
Fabrikarbejderen et menneskeværdigt Hjem og dermed i det mindste en
svag Afglans af Familieliv, bidrager uendelig meget mere til at
løfte fjerde og femte Stand og dermed til Formindskelse af talrige
Forbrydelsesarter, end et helt Dusin nye Straffelove. Straffen
er ét af Midlerne til Forbrydelsens Bekæmpelse; men
den er ikke det eneste og i Særdeleshed heller ikke det
virk8omste Middel. Denne i sin Tid af Grundlæggeren af
„International kriminalistisk Forening" opstillede Sætning er den
umiddelbare Følge af de af Kriminologien uddragne Lærdomme.
2. Men ogsaa af Poenol ogiens Konsekvenser kunne vi
umiddelbart vinde Tilknytningspunkter. Er det rigtigt, at Straffen i
Løbet af den historiske Udvikling er bleven til en Viljesakt, til et
Vaaben, som i Kampen mod Forbrydelsen skal haandhæves maal*
bevidst af Staten til Retsordenens Beskyttelse, saa dukker det
Spørgsmaal op, hvorledes da Straffen formaar af opnaa dette sit
Formaal at beskytte Retsordenen imod Forbrydelsen. Og dermed
staa vi over for den Opgave paa Grundlag af en omhyggelig syste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
