Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller mindre lærde Begrundelser*) af, at man efter
Omstændighederne maatte være berettiget til at tilsidesætte den
uomtvistelige Kendsgerning, at der i Kanton Genf den 23. August 1898 ikke
eksisterede nogen legal Bestemmelse, som satte Straf for den
be-gaaede Forbrydelse; navnlig ræsonneres der stærkt ud fra, hvad
det maa antages, at Lovgiveren har villet.
Formelt juridisk betragtet synes Sagen imidlertid ganske
umulig at klare, saa meget mere som den Genfiske Straffelov ogsaa
positivt fastsiaar den Regel, der staar over disse Linier, i en til
vor Straffelovs § 1 svarende Bestemmelse. Dette hævdes ogsaa
med Styrke af den fornævnte Dommer Picot, der som eneste
Udvej giver Anvisning paa den i moralsk Henseende lige saa
anerkendte Grundsætning: summum jus summa injuria; han forbigaar
dog den Betænkelighed ved denne Sætnings Anvendelse, at den
intetsteds vides at have positiv Hjemmel — desværre? heldigvis?
S. Grundtvig.
Dedsstraf i Grækenland.
Dødsstraf eksekveres ret hyppig i Grækenland, uagtet Kongen
i meget vidt Omfang gør Brug af sin Benaadningsret. I 1899
dømtes 142 Forbrydere, hvoraf 129 benaadedes, 13 henrettedes.
Henrettelser foregaa i Fængselsgaarden (siden 1893). Bødlen og
hans Medhjælper ere begge benaadede dødsdømte og bebo en lille
befæstet 0, lige over for Nauplia, hvor de bevogtes af 4 Soldater.
Naar en Eksekution skal foregaa, transporteres begge af deres
Be-vogtere til Henrettelsens Skueplads, medens Henrettelsesred*
skaberne bæres af 4 Militærarbejdere.
Europas Fængselsvæsen.
A. Riviére, de franske Fængselsselskabers bekendte Sekretær,
angiver i Revue pénitentiaire følgende Rækkefølge for de europæiske
Staters Fængselsvæsen. Højst staa de skandinaviske Stater,
derefter følge i nedad gaaende Trin Holland, Belgien, England,
Tyskland, Frankrig, Svejts, Italien, Østrig, Ungarn, Rusland,
Portugal, Spanien, Rumænien og Staterne syd for Donau. Riviére
fortsætter: „Efterhaanden som man fjerner sig fra Nordhavet, bliver
Fremskridtet mindre og mindre. At denne Tilbagegang kan forklares
historisk, er ubestrideligt, og det er denne Omstændighed, der
frelser de sydlige Folkeslags Ære, de, der have tjent som Europas
Skjold og have maattet udholde hele Vægten af den tyrkiske
Invasion og Barbari. Men Faktum er ikke desto mindre sikkert baade
i penitentiær og mange andre Henseender. Her er da atter
Lejlighed til at gentage: „Det er fra Norden, at Lyset skal komme."
*) Jfr. Schweiserische Zeitschrift fur Strafrecht 1899 S. 171-212
& S. 354- 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
