- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
261

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

begaaet. Blandt disse Overtrædelser bør henregnes alle
dem, som kunne give Anledning til Udlevering.
Forfølgelsen finder kun Sted, naar den skyldige findes paa
Statens Territorium. Er Forbrydelsen begaaet mod en
fremmed, er Forfølgelsen betinget af en Klage fra den
krænkede Part eller dennes Familie eller af en officiel
Meddelelse fra Øvrigheden i det Land, hvor Gerningen er
begaaet.

III. De foregaaende Regler ere ikke anvendelige, naar
den skyldige ved det fremmede Lands Domstol er bleven
frikendt som Gerningsmand til den samme Forbrydelse, eller
naar han efter Domfældelsen har udstaaet sin Straf, eller
denne er bleven præskriberet, eller han er bleven benaadet.

IV. Straffeloven i det Land, hvor en Forbrydelse er
bleven begaaet, er anvendelig ikke blot paa selve
Forbrydelsen, men ogsaa paa alle de Handlinger, der hører
ind under den, selv om de ere begaaede i det fremmede
eller ved fremmede.

Det 4de Spørgsmaal, der omfattede de ubestemte
Domme, fremkaldte baade i Sektionen og det almindelige
Møde en langvarig og meget interessant Diskussion, der
førte til en Resolution, der maa betegnes som et Nederlag
for Systemets Tilhængere. Først og fremmest maa det
fremhæves, at man ikke i al Almindelighed under et kunde
afgøre Spørgsmaalet, men at man maatte sondre mellem
egentlige Straffe, Opdragelses-, Beskyttelses- og
Sikkerhedsforanstaltninger og Behandlingen af pathologiske Forbrydere.

Paa Grund af praktiske Vanskeligheder, der
umuliggjorde Realisationen af de saa smukt tænkte og teoretisk
udformede Principper, forkastede man de ubestemte Dommes
Anvendelighed paa de egentlige Straffe. I Stedet derfor
anbefalede man betinget Benaadning i Forbindelse med en
progressiv Forlængelse af Straffene for Recidivisterne.

For Opdragelses-, Beskyttelses- og
Sikkerhedsforanstaltningernes Vedkommende anbefalede man kun de ubestemte
Domme under Forudsætning af, at de fik Indskrænkninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free