- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
274

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilstaaelse, idet han gør gældende, at denne er aftvunget
ham ved sjælelig Tortur. Der gøres nu ogsaa fra
Arrestantens Venners Side Anstrengelser for at stille ham i et
gunstigere Lys, men foreløbig uden Held. Da — som det
maa antages, efter at der er faldet en fældende Dom ved
Underretten — indtræder der et Vendepunkt, idet Købmand
Bruun, der selv er bleven ruineret, maa forlade Landet og
i et Brev til Reinholdts Hustru bekender, at han er den
virkelig skyldige. Saa reassumeres Sagen, og Reinholdt
frifindes af Højesteret*), »da der ikke er tilvejebragt aldeles
fyldestgørende Bevis for Arrestantens Skyld i det ham
paasigtede Forhold.«

Forfatterens Standpunkt er nu det, at Reinholdt er
uskyldig, at han er bleven skammelig behandlet, og at
Ulykken ikke vilde være sket, hvis vi havde haft en anden
Procesmaade.

Det lykkes ogsaa utvivlsomt Forfatteren ved den Energi
og velgørende Varme, hvormed han forfægter sin Sag, at
overbevise det store Publikum, men hans Argumenter ville
neppe gøre stærkt Indtryk paa de sagkyndige. Lad os
gennemgaa Sagen nærmere:

Tilstaaelsen siges at være aftvunget Arrestanten af
Forhørsdommeren, Wandel, og dennes hjælper, Politibetjent
Jensen. Førstnævnte, der synes at ynde mærkelige
Kombinationer, er Assessor i Kriminalretten, men for Tiden
konstitueret Byfoged og befordres, inden Tæppet falder, til
Assessor i Viborg Overret. Der siges i Stykket mange
bitre Ord om de Midler, disse tvende benytte for at
fremkalde Tilstaaelsen, men Forfatteren drister sig ikke til at
beskylde Dommeren for at handle mod sin Overbevisning,
han faar endog af Herredsfoged Hansen, der er Forfatterens
Talerør, Attest for at være en elskværdig og behagelig
Kollega, og naar han, som det hævdes, griber fejl under

*) Da man intet hører om Overretten, maa det formodes, at
Hånd-lingen foregaar i en bornholmsk Jurisdiktion, hvorfra der som
bekendt er direkte Appel af Justitssager til Højesteret, PI. *•/* 1813.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free