- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
276

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hér er et skrøbeligt Punkt, og han har derfor gjort
Arrestanten til en »svag og ubeslutsom« Person, der lader sig
»hypnotisere« af Dommeren og Politibetjenten. Men, man
maa dog paa den anden Side lægge Mærke til, at
Arrestanten er skildret som en dannet Mand, en Mand med
en levende Æresfølelse og en ikke ringe Ærgerrighed, en
Forretningsmand, kendt med Verden og Forholdene; og
denne Mand, der oven i Købet selv er Søn af en Retsbetjent
og altsaa vel neppe helt ukendt med juridiske
Kombinationer, denne Mand skulde ikke kunne holde Stand i nogle
Maaneder over for en Forhørsdommer og en Betjent, der
ville paadutte ham en Forbrydelse, hvori han er ganske
uskyldig, navnlig naar han ved, at han, hvis han tilstaar,
gaar lige ind i Forbedringshuset, hvorved hans hele Fremtid
vil være ødelagt. Lad være, at han er stærkt medtaget af
sin hele trøstesløse Situation, og at han gerne vil slippe for
flere pinagtige Forhør, men kan det tænkes, at det kan
gøre ham mere oplagt til at tilstaa og altsaa til helt at
styrte sig i Fordærvelse, at han faar at vide, at hans Hustru
er bleven ham utro? Ligger det ikke nærmere at antage,
at dette Moment vil have en modsat Indflydelse, at han vil
mande sig op og sige: Glipper alt andet, min egen Ære vil
jeg værne til det sidste, og, naar jeg bliver en fri Mand, skal
jeg vide at hævne mig paa dem, der have gjort mig Uret
Imidlertid, dette faar staa ved sit Værd, han tilstaar
altsaa; men nu maa det jo erindres, at det i saa Henseende
aldeles ikke er nok, at Arrestanten siger: »Jeg erkender, at
jeg har gjor det!« Han skal give en i alle Detailler
gennemført Fremstiling af, hvad han har gjort, hvorledes han har
baaret sig ad, hvad hans Motiver have været, og hvorledes
han har forholdt sig med Udbyttet af sin Forbrydelse. Hér,
paa dette Punkt ligger den egne Tilstaaelses eminente
Betydning, det, der gør den til »regina probationum«, idet man
gennem den sigtedes udførlige Fremstilling kan kontrolere
Sagens øvrige Oplysninger, ligesom man paa den anden
Side kan prøve Tilstaaelsens Korrekthed ved at undersøge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free