- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 24 (1901) /
132

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for at Straffeloven kan beholde sin afskrækkende Virkning
over for alle. Og dog er det jo en Tanke nær beslægtet
med Straffetrudselsteorien, der giver sig Udslag i dette
Institut, som netop bunder i den Betragtning, at Trudslen
som saadan kan være tilstrækkelig til at frembringe det
Resultat, man tilsigter, hvorfor Straffen kun eksekveres, hvor
det viser sig, at Trudslen undtagelsesvis ikke slaar til.
Men ganske vist er her Tale om en yderligere Udvikling af
den Feuerbachske Teori; man lader det ikke altid komme
saa vidt, at man eksekverer Straffen, hvor Trudslen ikke
slaar til, fordi man antager, at dette muligen kan undgaas
ved, at man lader Domstolen i et bestemt foreliggende
Tilfælde gentage Lovens Trudsel paa den Maade, at det
statueres, at in casu hjemler Loven en bestemt Straf, men
at denne vil kunne bortfalde, hvis Forbryderen inden for et
bestemt Maal af Tid opfører sig tilfredsstillende.

Kriminalretsassessor, Dr. jur. Ussing, der indledede
Diskussionen om dette Emne, udviklede paa en særdeles
slaaende Maade, hvad der taler for Indførelsen af den
betingede Straffedom, og pointerede ganske særlig, hvorledes
de korte Frihedsstraffe ere ude af Stand til at indvirke
paa Forbryderens Karakter, og hvorledes de endog kunne
gøre Skade ved at gøre Forbryderen »blaseret« over for
Fængselslivet, der ved nærmere Bekendtskab mister sin
afskrækkende Virkning. Det, der hos den paavirkelige kan
gøre Indtryk og bringe ham til at fatte bedre Forsætter,
det er Katastrofen i hans Liv — Forbrydelsens Opdagelse,
Politiets Indskriden og Domfældelsen, ikke den kortvarige
Frihedsstraf, hvorved »Ulykken gaar over fra at være en
Begivenhed til at blive en Tilstand, som man falder til Ro i.
Den korte Frihedsstraf er ikke lang nok til at ændre
Mandens Karakter, men den er lang nok til at gøre ham
fortrolig med sit Nederlag.« Man erindre, at her navnlig er
Tale om »Førstegangs-Forbrydere«. Gøres derimod
Straffe-eksekutionen resolutivt betinget af straffri Vandel, eventuelt
Ydelse af Erstatning, inden for et vist Aaremaal, opnaas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1901/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free