Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkning af dem, en Virkeliggørelse af deres Resultater. —
Den givne Definition af disse Videnskabers Genstand og
Rolle tillader os nu ikke blot at undersøge deres Forhold
til Strafferetten, men muliggør ogsaa en Klassifikation af
dem. Deres Genstand er, som sagt, Forbrydelsen selv og
de til dens Bekæmpelse egnede Midler, hvilket fører til at
dele dem i to Hoved-Grupper, der nu skulle analyseres
nøjere.
Første Gruppe omfatter »de rene Videnskaber«,
hvis Opgave er at bestemme selve Forbrydelsens Begreb,
hvilket er langt vagere, end man i første Øjeblik tror, at
studere og formulere Lovene for Kriminaliteten og
fremdrage de Grunde, som skabe den og begunstige dens
videre Udvikling. Disse Discipliner kunne alle sammenfattes
under en Fællesbetegnelse: Kriminalogi eller
krimina-logiske Videnskaber. Man bør vel vogte sig for af
disse at forlange andet end Paavisninger, Iagttagelser og
statistiske Data; man maa ikke fra dem vente praktiske
Konklusioner i Skikkelse af Udkast til Straffelove eller
Forslag til Omdannelse af Straffeprocessen. Med en
Sammenligning fra Medicinen repræsentere de for Kriminaliteten,
der er en Sygdom i Samfundslegemet, Nosologien, hvis
Opgave jo er at beskrive Menneskelegemets Sygdomme,
deres Oprindelse og deres efter Omstændighederne normale
eller anormale Forløb, men som ikke befatter sig med
Læren om Helbredelsesmidlerne, hvilket overlades til
Terapien. Grundlæggerne af den positive italienske Skole have
imidlertid selv ikke respekteret denne specielle Betydning
af Udtrykket Kriminalogi; man kan ganske vist ikke her
anføre Lombroso’s > Uomo ddinquente«, hvis Titel ikke er
saaledes begrænset, at man kan beklage sig over
Uoverensstemmelse mellem den og Indholdet; men anderledes
forholder det sig med Ferri’s »Socidogie crimindle (jeg
skal straks paavise, at Kriminalsociologi kun er en Gren af
Kriminalogien) og Garofdos’a »Grimindogie« — begge disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
