Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er da først og fremmest klart, at den
videnskabelige Erkendelse af Forbrydelsen og Planen for dens
Bekæmpelse ikke udelukkende kan søges gennem Fortolkning
af Straffelove og Strafforfølgningslove. Denne Bemærkning
kan synes ret overflødig i Betragtning af, at ingen har
paastaaet at kunne udtømme f. Eks. det sociale og
økonomiske Studium af Familieforholdene ved en Granskning af
den borgerlige Lovgivnings herhen hørende Bestemmelser,
eller ment, at Spørgsmaalet om Alkoholismen udelukkende
skulde betragtes ud fra et fiskalt Beskatningssynspunkt.
Men dog er det af tvende Grunde nødvendigt at markere
den forholdsvis lille Plads, som Studiet af den positive
Lovgivning bør indtage i den samlede Videnskab, der har
Forbrydelsen til Genstand: dels fordi det først saa nylig
er blevet eftervist, at Forbrydelsen, alt forinden den
affødte en talrig Række juridiske Problemer, i sig selv var
et frygteligt socialt og antropologisk Problem, og dels
som Følge af den Mistænksomhed, hvormed denne
nys-opdukkende Erkendelse blev mødt af mange som Følge af
de lidt outrerede Postulater, som dens Opkomst gav
Anledning til.
Disse Omstændigheder i Forbindelse med Savnet af
en fast Terminologi kunne forklare, at den Dag i Dag er
en rent juridisk Undervisning det eneste, som findes paa
Universitetets officielle Læreprogram med Hensyn til
Forbrydelsen og Kampen derimod. Og dog kan dette nok
overraske, naar man betænker, hvorledes den økonomiske
Videnskabs forskellige Grene i stadig stigende Grad finde
Optagelse paa Programmet. Og man forstaar endelig, at
dette kan bidrage til i den almindelige Bevidsthed at
overdrive den juridiske Sides Betydning med Hensyn til
Kriminalvidenskaben. Vi have da ogsaa for ikke at støde
denne, endnu hos mange Kriminalister herskende
Opfattelse anvendt Benævnelsen »Bividenskaber« for alle disse
Videnskabsgrene, som Strafferetten endnu ikke har optaget
i sig, uagtet denne, logisk set, kun burde være en Refleks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>