Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gav den hidtil uovertrufne Definition af Videnskab:
Erkendelsen af Fænomenerne gennem deres Aarsager.
Krimina-logiens Opgave bestaar derfor helt og holdent i at skaffe
Kendskab til Kriminalitetens Faktorer.
Disse Faktorer ere nu ganske vist i den Grad
mangfoldige og indbyrdes sammenkædede, at Mængden i første
Øjeblik forstyrrer Analysen. Men dog er en Klassifikation
mulig, og en saadan er med Mesterhaand foretaget af en
højt anset Mand af den italienske Skole, Enrico Ferri, der
i sit Værk »Études sur la criminalité en France de
å 1878« har delt Forbrydelsesaarsagerne i 3 Grupper: de
antropologiske eller individuelle, de sociale og de fysiske.
Det er ikke her Stedet til at forsvare denne Inddeling, der
forekommer mig ulastelig, men jeg omtaler den som
Vejledningen til den nødvendige Deling af Kriminalogien. der
naturlig har forgrenet sig i lige saa mange Specialfag, som
der er Grupper af Forbrydelsesfaktorer, altsaa:
Kriminalantropologi, Kriminalsociologi og Kriminalfysik.
Dette sidste Udtryk er endnu ikke almindelig anvendt, fordi
Opmærksomheden til Dato væsentlig har været rettet paa
de to andre Forgreninger, der sikkert ogsaa ere de
vigtigste. Kriminalantropologi og Kriminalsociologi ere da
simple Underafsnit af Kriminalogien; deres Omraader grænse
op til hinanden, om man vil, men de glide ikke over i
hinanden. Derfor undres man ogsaa over at se s
>Sociologie crimineUe« begynde med et Kapitel, der under
Titlen »Kriminalantropologiens Grundsætninger«
gennem-gaar Forbrydermenneskets Naturhistorie, ligesom senere
hen et andet Kapitel vies Spørgsmaalene om Ansvarlighed,
Determinisme og Viljesfrihed. Hvad er vel dette andet
end en Udvikling af visse — virkelige eller formentlige —
individuelle Grunde? Og bør ikke Navnet Sociologi
øjensynlig forbeholdes Studiet af de rent sociale Aarsager?
Vi kunne nu vende os til den anden Gruppe
Bividenskaber, hvis Domæne vi jo alt paa Forhaand have
bestemt ved Fikseringen af den førstes Felter: det er »de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
