Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anvendte Videnskaber«, de, hvis Opgave er praktisk at
organisere Kampen mod Forbrydelsen ved at drage Nytte
af Kriminalogiens Resultater og den eksperimentale
Iagttagelse af de sociale Forsvarsmidler, der alt ere i Brug i
de forskellige Lande.
Ogsaa denne Gruppe kan bringes ind under en
Fællesbetegnelse, nemlig Kriminalpolitik, et Udtryk, der
allerede i flere Aar er blevet anvendt i Tyskland, hvor v.
Liszt har givet det Borgerret (Lehrbuch des Deutschen
Strafrecht8 1899, S. 2). Dette Udtryk bør modtages med
Velvilje, om man vil undgaa uheldige Sammenblandinger
som de ovenfor anførte. Man vil af den forudgaaede
Definition se, at vi aabne Kriminalpolitikken en umaadelig
vid Mark, idet intet, der angaar Forbrydelsens
Forebyggelse eller Undertrykkelse, ligger udenfor: Indskrænkninger
i Pressefriheden for den offentlige Morals Skyld, Kampen
mod Uorden paa Gaderne, Regulering af Prostitutionen,
enhver Form for Kamp mod Alkoholismen, Organisationen
af Hjælp til Arbejde, Oprettelsen af gratis Fæstekontorer —
alle disse præventive Virksomheder høre til
Kriminalpolitikken med samme Føje som Studierne over Strafanstalter,
Deportation eller Dødsstraf.
Vi tage herved Afstand fra den Definition, som v. Liszt
giver af Kriminalpolitikken, og som lyder saaledes: »en
systematisk Udvikling af de Principper — grundede paa
Studiet af Forbrydelsens Væsen og Aarsager samt Straffens
Anvendelse og Virkninger — hvorefter Retsordenen
forsvares eller bør forsvares mod Forbrydelsen ved Hjælp af
Straf og andre lignende sociale Institutioner«. Vi mene,
at denne Definition er for snæver, først fordi den kun
taler om Retsordenen, medens der her bør tales om
Samfundsordenen i videste Forstand, saa vist som der er
Faktorer — Alkoholismen f. Eks. — der virke uden for
Retsreglerne, ikke imod dem; og dernæst, fordi den synes at
indsnævre Kriminalpolitikkens Felt til Repressionen alene;
saaledes forstaar i det mindste jeg Ordene »Straf og andre
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
