Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermed er dette Forsøg paa at fastslaa en
Terminologi ført til Ende. For Oversigtens Skyld kan det maaske
være praktisk at stille Resultatet op som et Skema:
Strafferettens Bividenskaber.
Rene Videnskaber:
Kriminalogi.
Omraade: Undersøgelsen af
Kriminalitetens Love og Faktorer.
Anvendte Videnskaber:
Kriminalpolitik.
Omraade: den systematiske
Organisation af Kampen mod
Forbrydelsen.
r I. Kriminalantropologi:
Studiet af de individuelle
Faktorer.
II. Kriminalsociologi:
Studiet af de sociale Faktorer.
III. Kriminalfysik: Studiet af
de fysiske Faktorer.
I. Præventionsvidenskab.
II. Repressionsvidenskab,
Pe-nologi eller
Penitentiær-videnskab.
Strafferet
Omraade: Det rent juridiske Studium af den positive Lovgivnings
Ansvarsregler og Straffebestemmelser.
Saa vidt Mr. Ouche’s Artikel. Der kunde spørges
om Omraadet og Pladsen for endnu en ny Gren,
nemlig Kriminalistikken, Læren om »die Realien des
Strafrechts« *), hvis Maal er at udvikle Grundsætninger,
Hjælpemidler og Fremgangsmaade ved Konstateringen af,
om, hvorledes og af hvem en Forbrydelse er begaaet, og
som det altsaa navnlig for Politimyndighederne, bøje og
lave, og Undersøgelsesdommeren er nødvendigt at være
inde i. Dette er maaske ikke saa meget en Videnskab,
som en praktisk Kunst, der ikke egner sig til Lærefag i
en akademisk Undervisning og allerede af den Grund ikke
har Krav paa Plads i ovenstaaende Skema. Men Grænsen
mellem Kunst og Videnskab er paa dette Punkt yderst
*) Hanns Gross: Handbuch fttr Untersuchungsrichter. S. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
