Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aar) til en juridisk Lærerpost ved Universitetet (1875).
Blandt hans Konkurrenceafhandlinger var særlig den
strafferetlige »Om den saakaldte Meddelagtighed i Forbrydelser»
af Betydning. De i den nedlagte Læresætninger holdt han
fast ved under de strafferetlige Lovarbejder, som senere
optog ham. I henved 10 Aar kunde han temmelig udelt ofre
sig til Professorstillingens videnskabelige Gerning. Flere
vigtige Monografier og et større Værk om Appel skyldes
ham fra disse Aar. Fra Professorgerningen kaldtes han
imidlertid bort 1885 til Virksomhed for Udarbejdelsen af
de vigtige Love og Forslag, som have omformet eller
tilsigte at omforme den norske Proces og Strafferet. Denne
Virksomhed blev fra nu af hans Hovedgerning. Han deltog
med Blehr og Beichmann i Udarbejdelsen af det Forslag,
der ligger til Grund for den norske Straffeproceslov af 1.
Juli 1887, hvorved Offentlighed, Mundtlighed og
Lægdommeres Medvirkning indførtes. Da denne Lov i 1889 traadte
ud i Livet, kaldtes Getz til som øverste Mand —
Rigsadvokat — at lede den nyindrettede Paatalemyndighed, paa
hvis hele Virksomhed han saaledes kom til at udøve en
indgribende Indflydelse fra dens første Begyndelse. Efter
et Par Aars Forløb trak han sig tilbage fra denne Stilling,
da andre Lovarbejder lagde Beslag paa ham, først
Arbejderne i den i 1885 nedsatte Straffelovskommission, i
hvilken han blev ikke alene formelt Formand, men ogsaa reelt
Hovedarbejderen. Frugten af denne Kommission blev i
første Række de to Love af 29. Juni 1889 og 28. Juni 1890.
som omformede store og vigtige Dele af den gældende
Straffelov af 1842 efter Tidens Krav og de forandrede
Forholds mest paatrængende Behov. I anden Række er Frugten
b leven en Række Lovforslag, af hvilke hidtil kun enkelte
ere bievne til Love. Iblandt disse maa først og fremmest
nævnes Udkastet til en hel ny almindelig, borgerlig Straffelov,
vedtagen af Kommissionen i endelig Skikkelse 1896. Til
dette Hovedforslag, for hvilket der allerede i 1887 og 1893
havde foreliggel Grundlag, sluttede sig Udkast til Lov om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
