Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte
(1892), om Løsgængeri, Betleri og Drukkenskab samt om
Tvangsarbejdshuse (1894) og mere umiddelbart Udkast til
Love om den almindelige, borgerlige Straffelovs Ikrafttræden
(1896), om civile og gejstlige Embeds- og Bestillingsmænds
Disciplinærforseelser og Afskedigelse (1896) samt om
Fængselsvæsenet og om Fuldbyrdelse af Frihedsstraffe (1896).
Endelig har den samme Kommission ligeledes 1896 afgivet
et Forslag om en Del Forandringer i Straffeprocesloven,
som den nye Straffelov vil gøre nødvendige. I Aaret 1900 er
der paa dette Grundlag udkommet dels en Lov om
Fængselsvæsenet og om Tvangsarbejde, dels en Lov om Løsgængeri.
Betleri og Drukkenskab (begge af 31. Maj 1900).
Hovedforslaget, og hvad deraf afhænger, er endnu under
Forhandling. I Aaret 1890 maatte Getz træde i Spidsen for en
Kommission, der havde til Opgave at omforme ogsaa den
borgerlige Retspleje. Dette Arbejde naaede han ikke at faa
fuldført. Dog meddeles det, at det er saa vidt fremmet, at
der fra Getz’s Side har kunnet forelægges Kommissionen
et Udkast om dette store Emne til Behandling.
Trods det store legislative Arbejde, der saaledes kom
til at hvile paa Getz’s Skuldre, unddrog han sig dog ikke
for en Mængde Hverv, som i det offentlige og kommunale
Liv paalagdes ham af Regering eller overdroges ham ved
Medborgeres Tillid. Blandt disse Hverv, som ikke her
skulle opregnes, fortjener det særlig at erindres, at han var
Medlem af og Formand for den norske Afdeling af den
Unionskomite, som nedsattes i 1895, og som havde til
Opgave at udarbejde Forslag til en ny Foreningsakt mellem
Norge og Sverige.
Paa Videnskabens Grund hvilede hele Getz’s omfattende
praktiske og legislative Arbejde. Han var og blev under
alt dette den selvstændige, dybtgaaende og omskuende
denskabsmand. Netop dette giver alt, hvad han fik
udrettet paa hine Omraader, det store, blivende Værd. Hvor
Opfordring var, vedblev han ogsaa at virke som vider»s’ca_
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
