Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krav, der maa stilles til den, der skal udarbejde en
systematisk Straffelov. Der kræves — siger han i Aaret 1809,
j. A., 20, S. 239 — »det sikre og gennemtrængende Blik, den
frugtbare, Tilfældenes mulige Forviklinger beregnende
Kombinationsevne, den aldrig sovende Agtpaagivenhed paa det
hele og paa de mindste Artikulationer, den stadige Omhu
for Klarhed, Bestemthed, Orden og kærnefuld Korthed i
Foredraget« — som ere »Faktorerne for en god
Straffelovgivning«. Som bekendt savnede Ørsted i høj Grad disse
»Faktorer« i de fleste af de Straffelove og Straffelovsudkast,
som ved Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de
Hundredaar saa Lyset — i den Grad, at han frakender
»Tidsalderen« at være naaet til et Lavmaal »i den Kunst at
udkaste Straffelove«. Utvivlsomt er den nuværende
Tidsalder naaet Kæmpeskridt frem i denne Kunst i Forhold til
den Tidsalder, Ørsted skrev om. Men ingen sagkyndig vil
bestride, at Getz’s Straffelovsudkast har en første Rangs
Plads i denne Henseende. Alle de tekniske Forudsætninger
og Krav, som Ørsted formulerer, og som jo have Gyldighed til
enhver Tid, alle disse Krav har Getz glimrende opfyldt.
Han bar vist sig som en Mester paa dette Omraade.
»Kunsten« har han udøve saaledes, at Udkastet i Sandhed kan
kaldes et Kunstværk. Denne Anerkendelse er ogsaa i rigt
Maal bleven hans Arbejde til Del, lyemme og ude.
Det næste og vigtigere Spørgsmaal bliver saa, om en
lignende Anerkendelse maa ydes Udkastets Indhold, de
Retsregler, der deri ere udlrykte, om Udkastet ogsaa i denne
væsentligere Forstand vil blive en »god« Straffelov. Her
skal, som bemærket, dette Spørgsmaal ikke drøftes med
Hensyn til Enkeltheder. Det almindelige Princip, hvorpaa
Udkastet bygger, det Formaal, det i sin Helhed stræber at
virkeliggøre, maa her gøre Fyldest. Lidet eller intet vilde
der for saa vidt være sagt ved at henvise til, at Udkastet
realiserer et Fremskridt. I Strafferettens Historie skifter
Opfattelsen af, hvad der er Fremskridt. Da Feuerbach og
Ørsted ved Overgangen fra det 18de til det 19de Hundredaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
